Pædagoger med interesse for pædagogisk idræt søges til vores idrætshus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ville du elske at arbejde i en daginstitution med læringsmiljøer der inviterer til leg og fysisk aktivitet, og med gode kollegaer, der som dig mener at pædagogiskidræt kan noget særligt i en dagtilbudskontekst?

Vi søger en pædagog der udstråler god energi og positivitet og som i samarbejde med gode og dygtige kollegaer har lyst til at skabe de bedste muligheder for en skøn hverdag med leg, fysisk aktivitet, læring og naturligvis masser af omsorg for vores vuggestue -og børnehavebørn.

Er du faglig dygtig og initiativrig? Er du god til at følge børnenes spor? Kan du overføre idræt og bevægelse til en pædagogisk kontekst? Og kan du omsætte faglige mål til hverdagens praksis? Så er det DIG, der skal være vores nye kollega.

Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer i vuggestuen og en uddannet pædagog på 37 timer til børnehaven. 

Hvem er vi

Børnenes Idrætshus er en integreret institution med pædagogisk idrætsprofil. Vi er normeret til 78 vuggestuebørn og 146 børnehavebørn. Vi arbejder i teams og i mindre grupper i børnefælleskabet. 

Vuggestuen er inddelt i 3 teams á to stuer, hver stue har 13 børn og som samarbejder med nabo-stuen. Børnehaven er inddelt i 4 teams og samarbejder naturligvis også på tværs af teams. 

Du kan læse mere om Børnenes Idrætshus https://bih.aula.dk/

Vi kan tilbyde

  • Et spændende og alsidigt job
  • En vuggestue og børnehave med et fælles fokus på udvikling af den pædagogisk praksis og høj kvalitet
  • Et miljø hvor der er fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • Et miljø hvor vi øver os i at være nysgerrige på hinandens logikker for at sikre børneperspektivet
  • Forældre der er engageret i deres barns hverdag
  • Personlig faglig udvikling/sparring
  • Kollegialt sammenhold, fællesskab og humor

Og naturligvis en masse søde børn som glæder sig til, at netop du, skal være voksen i deres institution

Vi forventer 

Vi ser frem til at høre fra dig og er nysgerrige på at høre, hvad du kan TILBYDE os! Ud over de naturlige forhold det er givet på en arbejdsplads, som at være mødestabil, aktiv deltagende, samarbejdes parat, kunne arbejde inden for åbningstiden 7.00-17.15 og deltage i vores månedlige aften personalemøder.

Du er meget velkommen til at besøge os inden du søger. Ring og aftal nærmere med enten afdelingsleder for vuggestuen Mathilde Wind på tlf. 20 36 84 80 eller afdelingsleder for børnehaven Charlotte Sjøbjerg på tlf. 56 18 80 12

I din ansøgning må du meget gerne præcisere om du søger i vuggestuen eller børnehave.

Du skal være uddannet pædagog for at komme i betragtning og vi modtager kun ansøgninger via elektronisk link.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne-og straffeattest og tager referencer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og med tiltrædelse 1. juni eller efter aftale

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist onsdag d. 16 maj kl. 12:00

Samtaler forventes afholdt 21.5, 22.5 og 27.5

 

 

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=062f7aac)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Engmosevej, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038912

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet