Basketskole 2021

dato

Nyheden er fra Solrød Comets Basketball

Billede fra basketskolen 2021

Fra den 2. august til den 6august

Sommerferien er godt i gang, og basketskolen i Solrød nærmer sig dermed med hastige skridt. Invitationer til dette års basketskole er klar på nettet

 

Men er det ikke alle, der har fået alle deres sommer gøremål opfyldt og derfor mangler en uges sjov og ballade, tilbyder Solrød Comets stadig mulighed for at melde sig til basketskolen.

 

Igen i år er Solrød Idræts Center rammen om basketskolen fra den 2. august til den til den 6. august. Skolen starter hver dag klokken 9.30 og slutter klokken 15.30, dog om fredagen, hvor den store finale med præmieoverrækkelser finder sted, her er skolen allerede færdig klokken 14.00. Basketskolen er for alle børn fra 0. klasse til og med 8. klasse, og skolen er delt op i en miniskole (0.-4. klasse) og en ungdomsskole (5.-9. klasse).

 

De tidligere år har man haft mange nye spillere tilmeldt basketskolen, som herefter er startet med at spille basketball. Så har man lyst til at prøve basketball, er dette en god måde at starte på.

 

På skolen er der en behagelig atmosfære, hvor mange nye kammeratskaber bliver grundlagt på tværs af alder og køn. På skolen er alt ikke kun træning - der vil også være tid til at have det sjovt med den orange bold og udfordre trænerne i en mod en.

 

Udover at træne en masse basketball, så er der også alternative træningsmetoder, såsom styrketræning i svømmehal, bold træning med tennisbolde og m.m.

 

Trænergruppen er spændende, idet mange af Solrøds gamle spillere, der nu spiller på college i USA, er hjemme i denne uge, og de vil træne de unge mennesker ud fra det, de har lært i USA.

 

Skolen vil i år være ledet af to klubbens egne ungdomstrænere i det at Saman Veisi, der er tidligere iransk landsholdsspiller, som har deltaget i OL, hvor han blandt andet spillede imod det amerikanske landshold spækket med amerikanske NBA-spillere. To af klubbens gamle trænere vender også hjem fra deres jobs i henholdsvis Serbien og Finland. Derudover består trænergruppen af meget erfarne trænere.


Basketskolen er i år samtidig startskuddet for den nye sæson for alle eksisterende hold og medlemmer i Solrød Comets. 


Mange af ungdomsspillerne har været med i flere år, og for dem er det en god start på sæsonen.



Man kan melde dig til her

Kilde: Solrød Comets Basketball