Nyheden er fra Solrød Gymnastikforening
SGF holder i år generalforsamling søndag den 28. oktober 2018 kl. 13:30.
Vi holder generalforsamlingen i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter i Solrød Center (overfor Netto), Solrød Center 85.
Dagsordenen bliver ifølge vedtægterne:
- Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
- Bestyrelsens beretning.
- Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
- Indkomne forslag.
- Fremlæggelse af budget for indeværende år til orientering.
- Valg af bestyrelse og suppleanter.
- Formanden og 3-5 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år.
- Næstformand, kasserer og 3-5 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år.
- Valg af en revisor i ulige år.
- Valg af en revisorsuppleant i lige år.
- Eventuelt.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen (under punkt 4) til vedtagelse, skal være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage (dvs. den 14.oktober 2018 kl. 13:30) inden generalforsamlingen. Indsendelse kan ske på mail formand@solrodgf.dk. Detaljeret dagsorden, inkl. disse eventuelt indsendte forslag offentliggøres på hjemmesiden kort tid derefter.
Generalforsamlingen er åben for alle.
Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse, og som er fyldt 15 år - for medlemmer under 15 år har én forældre/-værge pr. familie.
Stemmeret kan kun afgives ved personligt fremmøde, ingen kan afgive mere end en stemme pr. afstemning.
Medlemmer af SGF er idrætsudøvere (der ikke er i kontingentrestance), instruktører, hjælpeinstruktører, minihjælpere, voksenhjælpere, medlemmer af aktivitetsudvalg, ressourcepersoner samt æresmedlemmer.
Efter generalforsamlingen er der (gratis) spisning for tilmeldte medlemmer – tilmelding til spisningen sker via holdsport (du skal være logget ind med din SGF-profil): https://www.holdsport.dk/club/activities/7049868