Ny chef-coach for seniorholdet

dato

Nyheden er fra Solrød Comets Basketball



Solrød Basket (Comets) divisions herrer, har forud for opstarten af den nye sæson, indgået en aftale med den talentfulde serbiske coach Milan Hinic.

Milan er en velkendt skikkelse i Serbisk basket, men har endvidere haft coaching roller i både Ungarn og Rusland. De seneste sæsoner har Milan været tilknyttet Team FOG Næstved, hvor han har fungeret som assistent coach for Liga holdet, som head coach for U20, samt som tværgående ungdomskoordinator i klubben.

Milan’s fremtidige ambition er, at coache i en af de store europæiske ligaer. I den stræben har klubbens bestyrelse og Milan sammen vurderet, at der er et rigtig godt match. Klubben ønsker at spille god basket, vi ønsker naturligvis også at vinde kampe, men den bærende værdi er klubbens og holdets fortsatte udvikling. Der er foreløbigt blevet indgået en 1 årig aftale - med en option på yderligere 1 år.

Milan har boet i Danmark siden 2014 sammen med sin kone og 2 børn. I det civile underviser Milan på idrætsefterskolen SØS, naturligvis på basket linien.

Solrød Comets glæder sig rigtig meget til samarbejdet, og ønsker Milan varmt velkommen i ‘familien’.

Kilde: Solrød Comets Basketball