Ny livsstil og styrke i SGF

dato

Nyheden er fra Solrød Gymnastikforening

Tine Marker har lavet et nyt hold i SGF, Ny livsstil og styrke i SGF.


Dette hold er for dig der, sammen med andre, vil finde motivationen til at komme i gang med en livsstilsændring og et varigt vægttab, for en sundere livsstil.


Du ved det godt… det gælder bare om at spise sundt og dyrke motion, men det er svært at holde motivationen oppe, især hvis man står alene med udfordringen. Derfor vil dette hold bestå af maksimalt 6 personer med lignende udfordringer, hvor vi, ved siden af den fysiske del, også arbejder rigtigt meget med det mentale, så det at spise sundt og dyrke motion bliver en naturlig del af din nye livsstil.


Du vil få en kostplan og et træningsprogram, samt udførlig instruktion i hvordan du kommer i gang og ikke mindst vedholder motivationen. Du vil løbende blive bodyscreenet, så du kan følge med i din egen udvikling.


Holdet kører over 8 uger. 

Kilde: Solrød Gymnastikforening