Nyheden er fra Solrød Gymnastikforening
Sidste weekend var Soljump på træningsweekend hos Flying Superkids i Århus. Med en negativ test kørte vi fredag mod Århus. Fredag aften var der hyggespring både ude og inde i springcenteret. Lørdag og søndag formiddag havde vi koncentreret træning i springcenteret. Flere nåede det niveau de havde inden nedlukningen, og mange lærte nye spring. De fleste fik styr på deres skruer, der kom igen gang i Dobbelt Back. Om eftermiddagen stod den på spring ude, her kunne de øve sjove og anderledes spring, som vi skal bruge til vores opvisninger i juni måned. Dejlig weekend med spring, sjov, sammenhold, hygge og fællesskab, noget vi alle har savnet det sidste år. Vi har prøvetræning til Soljump og Soljump mini den 8/6 + 15/6, tilmelding skal sendes til soljump@gmail.com