Soljump samler affald i Solrød

dato

Nyheden er fra Solrød Gymnastikforening

Børnene får en forståelse for naturen


Solrød Gymnastikforening samlede d. 7. juni henkastet affald rundt i Jersie, fra Jersie station til Solrød Idrætscenter. 

De 15 deltagere fyldte 12 affaldssække med bl.a. plastik, flasker, dåser, kondomer, poser, et glas konfetti og cigaretskod. De fandt også et par bukser, sokker og en gummislange.


’Det var en super god oplevelse. Folk vi mødte roste gymnasterne for at samle affald. Én kom ud med sodavand til dem. Alle, der ikke var med sidste år, var meget chokerede over så meget, der ligger rundt omkring’, fortæller deltagerne. ’Flere af børnene talte meget om, at det var forkert at smide affald i naturen, og at de ville tænke over det i fremtiden’.


Solrød Gymnastikforening er en af de største foreninger i Solrød Kommune med omkring 1.000 medlemmer. De tilbyder et stort udvalg af forskellige holdtyper: børne- og ungdomshold, springhold, voksenhold, familiehold, CrossGym og Parkour.


’Det bedste er, at vi er en stor forening, hvor der er plads til alle’, fortæller medlemmerne.


De velfortjente sponsorpenge på 3000 kr. skal gå til betaling af træningsture til et springcenter.

Kilde: Solrød Gymnastikforening