Uddybning af retningslinjer for badminton i juleferien.

dato

Nyheden er fra Solrød Strand Badmintonklub

Kære SSB´er

 

Kulturministeriet/DIF/DGI/Badminton Danmark har nu uddybet retningslinjerne for badmintonsporten. Det betyder at alt organiseret træning fortsat vil være aflyst, men at der gives mulighed for frit selvorganiseret spil på banerne i klubbens tildelte haltider.


For at kunne fortsætte med frit spil gennem juleferien, kræver det at I aktivt medvirker til at følgende retningslinjer overholdes:


  • Badefaciliterne er lukket – dvs. omklædning sker hjemmefra
  • MAX. 50 personer i hallen – dog max 4 personer/bane, heraf min. 1 voksen. Det betyder bl.a. at hvis du kommer i hallen, og alle baner er optaget, så skal du forlade hallen igen.
  • Det er aftalt hjemmefra hvem du spiller med – dvs. der må ikke byttes rundt mellem banerne.
  • Mundbind benyttes af personer over 12 år – dette tages først af, når man går på banen og tages på igen, når man forlader banen.
  • Hold afstand til hinanden – og benyt begge sider af hallen til sportstasker.
  • Benyt de opstillede spritdispensere.
  • Coronapas skal medbringes af alle uanset alder – stikprøvekontrol vil kunne forekomme

·         Børn medbringer et opdateret skærmprint på tlf. – børn over 15 år medbringer app’en på tlf.

·         Følgende Coronapas accepteres jf. myndighederne:

·         48 timer på hurtigtest eller 72 timer på PCR

·         Færdigvaccineret

·         Tidligere smittet indenfor de sidste 6 mdr.

 

Vi håber med ovenstående retningslinjer, at vi kan holde hallen åben igennem hele juleferien. Dog følger vi myndighedernes anbefalinger og kan se os nødsaget til at lukke ned.


Der vil være tidspunkter, hvor hallen er lukket for frit spil grundet senior elitetræning som tillades jf. retningslinjerne.


Det er muligt at benytte de aflyste træningstider til frit spil. Se oversigten på klubbens hjemmeside: https://www.ssb.dk/klub/solrod-strand-badmintonklub/kalender

 

Du kan selv læse hele præciseringen fra kulturministeriet her: https://badminton.dk/wp-content/uploads/2021/12/Faelles-udmelding_DIF-og-DGI_21.12.2021.pdf

 

Med ønsket om en God Jul og Godt Nytår

 

Med venlig hilsen 

Kenneth Højlund 

Kilde: Solrød Strand Badmintonklub