BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at være byggesagsbehandler på en dynamisk arbejdsplads, hvor vi gør en forskel for borgere og erhvervsliv? Så er du den nye kollega, som vi mangler.
Om jobbet:
Stillingen er placeret i Teknik og Miljø, hvor vi er ca. 70 medarbejdere fordelt på 5 teams. Du vil blive tilknyttet Team Plan og Byg, som varetager alle kommunens planopgaver samt kommunens byggesagsbehandling.
Du får en vigtig rolle i vores team af byggesagsbehandlere, hvor samarbejde, faglighed og fokus på borgere og virksomheder er i centrum. Vi er en lille kommune med store ambitioner, så der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver og udvikle sig fagligt. Din opgaveportefølje tilpasses dine erfaringer, men vil som udgangspunkt omfatte alle opgaver inden for byggesagsbehandling; udarbejdelse af byggetilladelser, helhedsvurderinger, dispensationer, lovliggørelser mv.
Vi er godt i gang med at implementere et nyt koncept for byggesagsbehandling i Solrød Kommune. Det indebærer bl.a. et nyt it-system til sagsbehandlingen af vores sager, en dedikeret indsats ift. at rydde op i og afslutte gamle byggesager, en øget brug af dispensationer samt en kulturændring fra myndighed til samarbejdspartner. Det er i den forbindelse afgørende, at du deler ambitionen om en professionel, effektiv og kundeorienteret tilgang til byggesagsbehandling.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med byggesagsområdet, gerne som byggesagsbehandler
- Har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lign., eller på anden vis har et godt kendskab til bygningsreglementet, byggeloven og planloven
- Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation og som offentlig myndighed
- Arbejder struktureret og trives med en kompleks opgaveportefølje, der kræver overblik, god planlægning og evnen til at skifte fokus og tempo
- Er en god formidler af fagligt kompliceret stof på en letforståelig måde, både mundtligt og skriftligt, og formår at yde god borgerbetjening
- Samarbejder godt på tværs af forskellige fagområder og kan tage selvstændigt ansvar for dine opgaver
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed, engagement og udvikling
- En varieret arbejdsdag, som du aldrig helt kender på forhånd
- "Fleksibel fredag", hvor du selv bestemmer, om du vil arbejde på Rådhuset, hjemmefra eller holde flexfri, samt mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag i løbet af ugen
- En arbejdsplads med sociale arrangementer, idrætstilbud, frugtordning, og en god kantineordning
- Gode transportmuligheder med både S-tog og motorvej tæt på Rådhuset
Løn
Lønfastsættelsen sker i henhold til overenskomsten for den relevante uddannelse og efter dokumentation for uddannelse. Der kan evt. forhandles tillæg på baggrund af personlig erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingsopslaget eller blot vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af Plan og Byg Filip Hedegaard-Kristensen på tlf. 23 82 87 54 eller fhe@solrod.dk.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOLRØD KOMMUNE RÅDHUSET, Solrød Center, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920654