Center for Politik og Digitalisering søger en dygtig implementeringskonsulent til at søsætte kommunens nye hjemmeside og intranet (projektansættelse)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at facilitere og skabe en god, digital brugeroplevelse, og kunne du tænke dig at være ansvarlig for et implementeringsprojekt med en bred og tværgående samarbejdsflade? I Center for Politik og Digitalisering i Solrød Kommune - kun 30 minutter med tog fra København - søger vi en dygtig og engageret implementeringskonsulent, der kan stå for at implementere og idriftsætte en ny hjemmeside og et nyt intranet for kommunen. 

Du kommer til at fungere som både projektleder og projektudfører, hvor du skal være ansvarlig for implementeringen fra start til slut – fra den indledende dialog med forskellige folk i organisationen om, hvad hjemmesiden og intranettet skal indeholde, til de er implementeret i dybden. Kommunens centre er selv redaktører på deres hjemmesideindhold, så du skal i tæt samarbejde med resten af organisationen finde frem til centrenes behov og ønsker til indhold på begge platforme, og du skal i samarbejde med leverandøren finde den bedste løsning til, hvordan de skal opbygges. Der ligger desuden et omfattende arbejde i at sortere og prioritere i indholdet på den nuværende hjemmeside og det nuværende intranet for at optimere kommunens primære kommunikationskanaler – både til borgerne og til kommunens ansatte. 
 

Arbejdsopgaver

Når du skal projektlede og procesfacilitere implementeringen af en ny hjemmeside og et nyt intranet, vil dine arbejdsopgaver blandt andet bestå af at: 

  •  Samarbejde med alle centre om hjemmesiden og intranettets indhold 
  •  Være med til at opbygge hjemmesiden og intranettet, så det er brugervenligt 
  •  Sikre digital inklusion på hjemmesiden 
  •  Sørge for, at hjemmesiden lever op til de gældende sikkerhedsstandarder og loven om webtilgængelighed 
  •  Undervise medarbejdere og ledere i brugen af den nyehjemmeside og det nye intranet 
     
Om dig 

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erfaring med hjemmesider. Du må gerne være nyuddannet, men det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, implementeringsopgaver og/eller har kendskab til at arbejde i et CMS-system. 

Vi lægger især vægt på, at du: 

  •  Har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer 
  •  Har sans for den gode brugeroplevelse og har grafisk flair 
  •  Er struktureret og detaljeorienteret 
  •  Trives med at have et stort ansvar og faste deadlines 
  •  Er initiativrig og god til at arbejde selvstændigt 
  •  Har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen 
  •  Er god til at formulere dig både på skrift og i tale 
  •  Har et godt humør og masser af gåpåmod 
     
Hvad kan vi tilbyde? 

Stillingen er placeret i Center for Politik og Digitalisering, hvor du kommer til at sidde helt tæt på den øverste ledelse og på der, hvor de store beslutninger bliver truffet. Du får en grundlæggende forståelse for, hvordan det er at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der er mange aktører i spil. Du kommer til at berøre emner og have arbejdsgange, du kan bruge mange andre steder, og du får god mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse og tværgående samarbejde. 

 

Om os 

I Center for Politik og Digitalisering vil du få 13 engagerede kollegaer fra en bred vifte af forskellige faglige baggrunde, der har mange forskellige opgaver. Vores arbejdsopgaver består blandt andet af at betjene og understøtte vores byråd, direktion og chefgruppe, udviklingsopgaver, kommunikation og digitalisering. Vi er en ambitiøs og professionel afdeling med en hyggelig og uformel stemning, hvor humor og fællesskab fylder meget i hverdagen. Vi er fysisk placeret på gang med borgmesteren og direktionen, som vi har et dagligt samarbejde med. Desuden har vi et afdelingsfællesskab med 13 gode kollegaer i It-afdelingen. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingen er en projektansættelse og løber i 1 år. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen pr. 1. juni 2024. 

 

Ansøgning 

Du skal sende din ansøgning elektronisk via linket på solrod.dk senest onsdag den 3. april kl. 10. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 18. april og 2. samtaler mandag den 22. april. Mellem de to samtaler skal du tage en personlighedstest. 

 

Vil du vide mere? 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte digitaliseringskonsulent Lotte Sophie Vinther på tlf. 20 51 00 10 eller tlf. 56 18 20 24 eller centerchef Lise Bernhardt på tlf. 56 18 20 09.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9ff6bbd5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet