Centerchef til nyoprettet Center for Skoler og Dagtilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

- Vil du være med til at forme fremtiden for børn og unge i Solrød Kommune?

Vi søger en engageret og visionær leder til at stå i spidsen for vores helt nye Center for Skoler og Dagtilbud. Du kan gå forrest og er god til overordnet at sætte rammer og retning i en kultur, hvor den forebyggende og helhedsorienterede indsats er i fokus. Den rette kandidat skal være en stærk relationel leder med evnen til at samarbejde og til at motivere andre gennem tillid, nysgerrighed og delegering.

Den 20. december 2023 har Byrådet i Solrød Kommune besluttet en organisationstilpasning, der betyder, at den kommunale organisation per 1. februar 2024 bliver organiseret i en centerstruktur med seks fagcentre og tre tværgående centre.

Organisationstilpasningen betyder, at der oprettes et nyt Center for Skoler og Dagtilbud, og at der ansættes en centerchef, som får til opgave at opbygge det nye center sideløbende med, at den daglig drift kører videre. Hensigten er at øge ledelseskapaciteten på området, så den strategiske helhedstænkning og styring af den fysiske kapacitet og økonomi styrkes for at matche behovet i en vækstkommune som Solrød Kommune.

Det nye Center for Skoler og Dagtilbud består af 3 folkeskoler, UngSolrød (10. kl., erhvervsklasser samt fritidstilbud til børn og unge under 18 år), 11 daginstitutioner, Dagplejen, samt Sekretariat for Skoler og Dagtilbud. Budgettet er på ca. 340 mio. kr., og der er ca. 800 ansatte på hele centerområdet.

Du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse suppleret med en lederuddannelse. Det er afgørende for os, at du har solide fagkompetencer samt indgående kendskab til og relevant ledelseserfaring fra 0-18 års området. Vi er åbne over for det åbenlyse faglige cheftalent, der er parat til næste skridt.

Udover at være en passioneret leder, der brænder for at skabe en kultur, hvor børn og unge er i centrum, så skal du være stærk i dine relationer. Din personlighed er en katalysator for det tværgående og tværfaglige samarbejde. Du lytter engageret til andre og er åben for ideer fra andre

  • en ægte holdspiller, som tjener fællesskabets bedste. Du har ryggen på din organisation, ligesom du er en respektfuld samarbejdspartner for medarbejderne og deres faglige repræsentanter.

Du skal være dygtig til kapacitets- og økonomistyring, som er et vedvarende fokusområde for os som vækstkommune. Du evner både at være på den strategiske klinge og gå i detaljen, når det indimellem er nødvendigt.

Du har arbejdet i politiske ledede organisationer, så du kan agere professionelt ind i det politiske rum. Du har let ved at udtrykke, hvad du mener, og du kan forklare politiske, administrative og faglige dilemmaer og problemstillinger i et helt almindeligt hverdagssprog. Du skal kunne bygge bro mellem politik og daglig praksis, og det betyder noget for medarbejdere og ledere, at du respektfuldt kan binde faglighed og politik sammen.

Rekrutteringsprocessen bliver håndteret af Aaberg+, hvorfor du kan læse en uddybende job- og personprofil samt sende din ansøgning på nedenstående link: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobDetails.aspx?ClientId=2558&WebAdId=118468

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOLRØD KOMMUNE RÅDHUSET, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet