Drift og Anlægsmedarbejder søges til dynamisk arbejdsplads

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et spændende og afvekslende job, samt har en interesse i, at være en del af vores dynamiske arbejdsplads? 

En af vores rutinerede kræfter har valgt at skifte job, og derfor søger vi en ny medarbejder i Drift og Anlæg, der er en del af Center for By og Bæredygtighed i Solrød Kommune. 

Opgaverne som du kommer til at løse vedrører 3 overordnede opgaver, samt en række forefaldne opgaver inden for Drift og Anlægs bredde opgaveramme. 

 

Om Center for By og Bæredygtighed

Vi er en stor afdeling med ca. 80 medarbejdere, hvor afdelingerne er Byudvikling, Natur og Klima, Drift og Anlæg samt Sekretariatet, hvor du vil blive en del af Drift og Anlæg, der varetager alt bygningsvedligehold og drift af disse i kommunen.

Herudover er vi en bygherre organisation, der driver en lang række anlægsprojekter med en årlig ramme på ca. 80. mio. kr. 

Centeret er fysisk placeret på Solrød Rådhus tæt på Solrød Strand Station, hvor der hvert 10. minut kører S-tog til og fra København. Transporttiden til Københavns Hovedbanegård er omkring 30 minutter. 

 

Dine primære opgaver vil være

  • Kontraktholder og hermed ansvarlig for udviklingen af samarbejdet med leverandøren på
    • Kommunens kantineordning
    • Kommunens udliciterede rengøring 
  • Indkøb af alle kontorartikler samt leasing og leje af kopimaskiner
  • Div. indkøbskontrakter bl.a. møbler og måtter.

 

Vi ser gerne at du 

  • Har erfaring med tilsyn og kontrol med rengøringskontrakter
  • Har kommunal eller offentlig erfaring inden for indkøb og tilsyn med ydelser. Uddannelses baggrund er ikke afgørende
  • Har gode samarbejdsevner
  • Trives med en travl hverdag
  • Er fortrolig med gængse It-systemer – Officepakken, KMD Opus eksempelvis.

 

 Vi tilbyder dig

  • Fantastiske og engagerede kollegaer, som sammen skaber god trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Flextid mandag til torsdag og "Fleksibel fredag", som betyder, at du selv bestemmer, om du vil arbejde på Rådhuset, hjemmefra eller holde flexfri -  herudover er der mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En varieret arbejdsdag som du aldrig helt kender på forhånd
  • En arbejdsplads med sociale arrangementer, idrætstilbud, frugtordning, og en god kantineordning.

 

Løn

Stillingen indplaceres efter anciennitet og på den relevante faglige overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vil du vide mere? 

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, eller blot vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af Drift og Anlæg, Martin Lunde Hansen tlf. 29 63 64 04 eller leder af Sekretariatet, Jette Zimmerman Pedersen tlf. 56 18 23 16.


Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist: Den 22. august 2024 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt mandag-tirsdag i uge 35, 2024.

Tiltrædelse: Den 1. oktober 2024.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cf1803a6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087092

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet