BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af en spændende hverdag med en lang række opgaver indenfor ecommerce. Din dagligdag vil indeholde alle typer af opgaver fra indkøb til salg – og alt derimellem. Vi betjener både faste, tilbagevende familier og nye kunder, der skal introduceres til vores sortiment og vejledning om valg af de rette sko til børn med brug for ekstra støtte til fødderne – både på mail, telefon og i vores showroom, hvor kunderne booker aftaler for vejledning.
Hos Godesko har vi i snart 20 år vejledt familier i at finde det rette fodtøj til børn med behov for ekstra støtte til fødderne. Vi får delvist produceret egne sko i udlandet – og vi samarbejder med fagpersoner som fysio- og ergoterapeuter, læger, ortopæder. Vores store erfaring på området samt faglige viden og høje serviceniveau er baggrunden for, at vi har mange langvarige kunderelationer over hele landet – men også betjener et antal kunder uden for landets grænser.
Vi har til huse i Solrød, hvor vi deler lokaler med Lamper.dk med samme ejere. Vi søger en dygtig og sød barselsvikar med erfaring fra tilsvarende opgaver til start 1. februar 2024.
Om jobbet
Som en del af holdet hos os, får du en hverdag med flere forskellige opgaver. God kundeservice og evnen til at læse kundens behov betyder ALT for os. Da vi er en lille virksomhed, får du en alsidig hverdag, hvor du både vil hjælpe kunder på telefon, chat og mail samt arbejde med opdatering af vores online sortiment, stå for varebestilling, varemodtagelse samt kommunikation med leverandører på både dansk og engelsk.
Derudover vil du have ansvar for lettere bogføring og håndtering af ugentlige nyhedsbreve samt vores sociale medier.
Din profil
- Du har en positiv indstilling, en god energi og godt humør samt stort overblik
- Du har drive og ’kan gribe de bolde, der kastes’
- Du forstår at sætte dig ind i kundens behov, og god kundeservice falder dig naturligt
- Du arbejder effektivt og struktureret med god ordenssans og blik for detaljen
- Din danske retstavning er upåklagelig
- Du formulerer dig godt på skrift – og er god til engelsk i både skrift og tale
- Du har erfaring med tilsvarende opgaver – gerne fra anden webshop
- Har du kendskab til Dandomain webshop er det et kæmpe plus
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads hvor kundeservice og høj faglighed er nøgleord samt et ungdommeligt team af gode kollegaer, der har smil på læben – og en engageret tilgang til arbejdsdagen.
- Stillingen fuldtid
- Tiltrædelse 1. februar 2024
At finde kandidater med de rette kompetencer er vigtigt for os – men din menneskelige profil er også af stor betydning, så vi alle kan gå glade på arbejde hver dag! Kan du se dig selv i ovenstående stilling – og passer dine kompetencer og personlighed med profilen, vi søger – ser jeg frem til at modtage din ansøgning.
Vi holder løbende samtaler, og ansætter når vi har fundet den rette.
Læs mere om os på www.godesko.dk
- og send din ansøgning samt CV til:
Indehaver, Malene Lund på malene@godesko.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Malle & Co, Solrød Byvej, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952840