BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren miljømedarbejder i Teknik og Miljø. Solrød Kommune er en kommune i vækst, og med engagerede borgere og et ambitiøst byråd, er der masser af spændende opgaver at tage fat på. Hvis du vil være vores nye kollega og bidrage til at udvikle miljøområdet, så send os en ansøgning.
Om jobbet
Stillingen er tilknyttet Teknik og Miljø, hvor vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på 5 forskellige teams. Du vil blive tilknyttet Team Natur og Miljø, som varetager opgaver vedrørende bl.a. vandforsyning, spildevand, klima, klimatilpasning, natur, affald, tilsyn med virksomheder og landbrug, miljøgodkendelser, jordflytning og jordforurening mv.
Dine opgaver kan variere, men vil hovedsageligt omfatte:
- Myndighedsbehandling vedr. spildevand, herunder udledningstilladelser, tilslutningstilladelser, tilladelser til nedsivning mv.
- Spildevandsplanlægning, herunder udarbejdelse af spildevandsplan med tillæg og gennemførelse af fastsatte indsatser i planen
- Indgå i klimatilpasningsarbejdet, herunder koordinering med forsyningen og øvrige samarbejdsparter
- Myndighedsbehandling vedr. vandløb, herunder regulering, regulativer, krydsninger af vandløb mv.
- Gennemførsel af vandområdeprojekter
- VVM-screeninger
- Myndighedsbehandling vedr. rotter, svømmebade og badevand
Vi kan godt lide at få tingene til at ske. Derfor er det daglige arbejde en balance mellem både skrivebordsarbejde og praktisk arbejde. Du skal derfor som person kunne fungere både med arbejde, der kræver fordybelse, og arbejde der kræver hurtig handling, dialog og kontakt med borgere og virksomheder.
I Solrød Kommune har vi høje ambitioner på miljøområdet, og det arbejde vil du blive en vigtig del af. Vi er blevet DK2020-kommune, og dit arbejde kan hjælpe os til at nå målsætningerne på klimatilpasområdet fx. gennem vejledning af kollegaer, borgere og virksomheder om miljøemner. Du vil være kommunens primære myndighedsperson for spildevand og vandløb, så derfor er det vigtigt, at du har erfaring med at løse denne type opgaver.
Vi ser gerne, at du
- Er akademisk uddannet idenfor opgaveområdet, fx ingeniør, miljøplanlægger, biolog eller lignende
- Har nogle års erfaring med at løse miljøopgaver, herunder særligt indenfor spildevand og vandløb
- Fortrolighed med gængse it-systemer, herunder Puls og GIS
- Er en god formidler af fagligt kompliceret stof på en letforståelig måde, både mundtligt og skriftligt på dansk
- Er god til at samarbejde på tværs af forskellige fagområder, og kan tage selvstændigt ansvar for dine opgaver
- Har god juridisk forståelse og kendskab til miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven
- Du skal have kørekort
- Har erfaring med at arbejde projektorienteret
Vi tilbyder dig
- Dygtige og engagerede kollegaer, som sammen skaber god trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Flextid mandag til torsdag og "Fleksibel fredag", som betyder, at du selv bestemmer, om du vil arbejde på Rådhuset, hjemmefra eller holde flexfri. Derudover har du mulighed for at arbejde hjemmefra en ekstra dag om ugen.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En varieret arbejdsdag som du aldrig helt kender på forhånd
- En arbejdsplads med sociale arrangementer, idrætstilbud, frugtordning, og en god kantineordning
Løn
Stillingen indplaceres efter anciennitet og på den relevante faglige overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, eller blot vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lotte Kjær på tlf.nr.; 56 18 23 30 eller mobilnr. 29 10 30 92.
Ansættelsesforløb;
Ansøgningsfrist er den 5. januar 2024 kl. 12:00
Samtaler forventes afholdt i uge 3/2024
Tiltrædelse den 1. marts 2024
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOLRØD KOMMUNE RÅDHUSET, Solrød Center, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957339