Familierådgiver søges til Børn og Unge Rådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige rådgivere, har fået sit drømmejob, og vi søger derfor en ny kollega til familieafsnittet

I Solrød Kommune er vi ikke bange for at tænke anderledes, og har derfor brug for en kollega, som har det på samme måde. Vi søger derfor dig, som har mod på at træde ind i en organisation, hvor der er sat gang i en vigtig faglig udviklingsrejse, og hvor der er mulighed for at præge processen. Helt præcist har vi brug for en socialrådgiver, der har viden og kendskab til det psykosociale område, men du skal også have interesse og nysgerrighed ift. sager inden for servicelovens område § 41 og § 42.

Lidt om os i Familieafsnittet
I Solrød Kommune er vi sammen om at gøre en forskel for borgerne. Børn og Unge Rådgivningen (BUR) har i 2021 sat en række spor for de initiativer, der skal iværksættes de kommende år. Det drejer sig om at sikre rette hjælp til rette tid, udvikle de rette tilbud, sikre kvalitet i sagsbehandlingen, styrke arbejdet med mål og opfølgning samt ikke mindst kvalificere arbejdet med at inddrage børn, unge og deres familier.

Du har som (ny) rådgiver i BUR en enestående mulighed for at komme med i udviklingsarbejdet og sammen med os gøre en forskel for børnene i kommunen. Du vil opleve en høj grad af medinddragelse og medindflydelse i denne proces, som har til formål at sikre kvalitet i arbejdet med børn, unge og deres familier. Desuden er vi i fuld gang med at implementere Barnets lov som træder i kraft den 1. januar 2024. Vækker dette opslag din nysgerrighed, så læs videre og send os din ansøgning hurtigst muligt.

Om Børn og Unge Rådgivningen
Børn og Unge Rådgivningen (BUR) omfatter fire faglige afsnit: Familieafsnittet, PPR, Sundhedstjenesten (sundhedspleje og tandpleje) og Væksthuset (som er et forebyggende tilbud) samt Administrationen. BUR omfatter ca. 100 medarbejdere. Vi har som en mindre kommune et særdeles veludbygget og tæt tværfagligt samarbejde, som vi til stadighed har fokus på, og som vi også ser, som vores særkende. I BUR er myndigheds- og udfører opgaven organisatorisk placeret under samme chef, og der er derfor optimale betingelser for et godt tværfagligt samarbejde. Det tætte samarbejde mellem Familieafsnittet og PPR er også med til at sikre helhedsorienterede løsninger for vores borgere. I BUR lægger vi stor vægt på medarbejdernes indflydelse, så du har gode muligheder for at være med til at forme fremtiden med udvikling af nye initiativer og nytænkning. Vi lægger vægt på, at du både er selvtilrettelæggende og kan indgå i samarbejde på tværs i forhold til kerneopgaven. Familieafsnittet består af 1 afd. leder, 2 teamledere og 3 teams: herunder to distriktsteams samt vores modtagelsesteam.

Kvalifikationer
Vi ønsker, at du har:

  • En uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
  • Erfaring med arbejdet med børn, unge og familier
  • En systematisk tilgang til opgaveløsningen og ser systematik og dokumentation som både spændende og nødvendig
  • Er nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Et skarpt blik for at vægte faglige og økonomiske hensyn
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Evnen til at bevare overblikket også i en hverdag, som kan være uforudsigelig
  • En positiv livsindstilling og gerne en god portion humor
  • At det ligger dig helt naturligt, at kunne samarbejde med alle aktører

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads i trivsel med gode og omsorgsfulde kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på socialtrivsel
  • Et familieafsnit, hvor vi har gang i mange spændende udviklingstiltag, som vi glæder os til at invitere dig med ombord i, og som uanset ståsted vil skærpe din faglighed
  • Fleksibel fredag, som betyder, at du de fleste fredag selv kan vælge, om du vil møde ind på arbejdspladsen, arbejde hjemmefra eller holde fri/flex
  • Dygtige og engagerede kollegaer og mulighed for tæt faglig sparring og tværfagligt samarbejde.
  • Ekstern supervision og muligheder for kompetenceudvikling.
  • Evt. oplæring i servicelovens § 41 og 42
  • Oplæring i Barnets lov
  • Nærværende ledelse
  • Mentor og makkerskaber i en længere periode

Løn og ansættelsesforhold:
Solrød Kommune indhenter straffe- og børneattester inden ansættelse. Løn og ansættelse er omfattet af principperne om Ny løn og sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL. Vi har fokus på at matche løn og erfaring/kvalifikationer.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte teamleder Lene Jespersen tlf. 28 79 30 20 eller afdelingsleder Charlotte Jensen, tlf. 28 79 30 10.

Ønsker du at vide mere om Solrød Kommune, kan du finde oplysninger på kommunens hjemmeside: www.solrod.dk http://www.solrod.dk/

Ansøgningsfrist:
Din ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag den 21. november 2023 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 27. november 2023. Forventelig tiltrædelse: den 1. januar 2024. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer i gennemsnit pr. uge.

Det bemærkes, at Solrød Kommune fra 1. januar 2024 har røgfri arbejdstid.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn og Unge Rådgivningen, Højagervænget, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932575

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet