Fysioterapeutvikar søges til ortopædisk- og medicinsk område

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at arbejde med borgere, der har ortopædiske eller medicinske udfordringer?  Så kan du være den fysioterapeut, vi leder efter!

Vi har rigtig travlt og derfor opjuster vi med en fysioterapeutvikar fra den 1. maj 2024 og året ud. Stillingen vil være på 30-37 timer om ugen. Der vil være muligheder for forlængelse. 

Om Arbejdspladsen

Du vil blive en del af et dynamisk team i vores Genoptræningscenter, der består af erfarne og engagerede medarbejdere. Vi prioriterer et godt samarbejdsmiljø og værdsætter faglig udvikling og vidensdeling. Vi er et dynamisk team bestående af 27 dedikerede medarbejdere, herunder 16 fysioterapeuter, 7 ergoterapeuter, en diætist, en sygeplejerske, en administrativ medarbejder og en terapeut med kvalitets- og udviklingstimer, samt en daglig leder. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der vægter den sociale sammenhængskraft og fællesskabet både internt og på tværs af kommunen. Vi er en lille kommune, hvor alle er afhængige af hinanden og et tæt samarbejde er nødvendigt.   

Genoptræningscenteret varetager en bred vifte af trænings- og rehabiliteringsindsatser af kommunens borgere. Indsatserne er ofte tværgående og inden for alle diagnosegrupper under Sundhedslovens og Servicelovens bestemmelser. Der arbejdes i Genoptræningscenteret ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv i tilgangen til borgerne. Vi har fokus på udvikling og på altid at være opdateret med nyeste viden og vægter kurser, temaoplæg og vidensdeling både internt og eksternt.

Vi arbejder selvtilrettelæggende, hvilket betyder, at man som terapeut selv er ansvarlig for at placere arbejdstiden i forhold til de arbejdsopgaver, der skal varetages. Vi har en høj trivsel i afdelingen, en god omgangstone med plads til forskellighed og der er ikke langt fra ide til handling. Genoptræningscenteret er et dynamisk hus, der følger borgernes behov og der er derfor løbende mulighed for opgaver inden for andre specialer, hvis man har ønsker om at afprøve nye områder. Vi er en social arbejdsplads, der godt kan lide at være sociale ud over arbejdstiden. 

Stillingen

Du vil primært arbejde på vores Genoptræningscenter, men der vil også rehabilitering af borgere i eget hjem.

Opgaverne retter sig imod:

·        Rehabilitering af borgere med ortopædiske diagnoser både UE og/eller OE

·        Rehabilitering af borgere med medicinske diagnoser fx KOL, hjerte, kræft       

·        Rehabilitering af borger i eget hjem 

Der vil være en grundig oplæring på de forskellige områder og rig mulighed for mono- og tværfaglig sparring i hverdagen.

Vi søger en fysioterapeut, der:

·         Har erfaring og interesse inden for det ortopædiske område

·         Har erfaring og interesse inden for det medicinske område

·         Er fagligt velfunderet, både i teori og praksis

·         Har lyst til udvikling, og ser muligheder frem for begrænsninger

·         Er god til at arbejde selvstændigt og sammen med andre

·         Åben og positiv

Vi tilbyder:

·         En arbejdsplads i udvikling

·         Mulighed for indflydelse og medinddragelse i udviklingsarbejde

·         Gode kolleger med højt fagligt niveau og stort engagement

·         Mono- og tværfagligt samarbejde og sparring

·         Grundig oplæring inden for alle områder fx mentorordning

·         Mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnosegrupper

·         Synlig ledelse

 

Ansættelsesforhold

Ansættelse sker på gældende overenskomstvilkår. I Center for Sundhed og Omsorg har vi røgfri arbejdstid.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fb993469)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet