BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Solrød Kommune er i forandring og midt i en rivende udvikling, hvor der er fokus på byudvikling, anlæg, vedligeholdelse, biodiversitet, bæredygtighed og meget mere. Drift og Anlæg står midt i det hele, som en helt central afdeling, når de mange mål skal opfyldes.
Solrød Kommune søger en helhedsorienteret, nysgerrig og struktureret afdelingsleder, der kan gå forrest og sætte retning. Du har fokus på samarbejde og hjertelighed, og kan samtidig understøtte, sparre med og løfte de dygtige medarbejdere - og bidrage på tværs.
Hvem er vi?
Drift og Anlæg er én af de fire afdelinger, der i en ny organisering pr. 1. februar 2024 udgør Center for By og Bæredygtighed. Afdelingen består af fire teams med i alt 33 medarbejdere. Afdelingslederen har den direkte ledelse af Anlæg samt Planlægning og Kontrakter med 13 medarbejdere inklusiv to fagkoordinatorer. Derudover er afdelingslederen leder for driftslederne i Håndværk og Teknik samt Teknisk Service og Drift. Det samlede anlægsbudget udgør 88 mio. kr. og driftsbudgettet 100 mio. kr.
Afdelingen dækker over en bred vifte af fagområder, hvor man via stærke faglige fællesskaber skal sikre en effektiv drift af alle kommunens bygninger, veje, parker, idrætsanlæg og grønne områder samt varetage kommunens anlægsopgaver.
Center for By og Bæredygtighed har fire hjørneflag, der sætter rammen for vision, værdier og udvikling. De fire hjørneflag er: helhedssyn, hjertelighed, samarbejde og nysgerrighed.
Opgaverne du skal levere på
Afdelingslederen har det overordnede ansvar for ledelse, drift og udvikling af afdelingen Drift og Anlæg med alt, hvad det indebærer, og skal skabe en sikker struktur og retning omkring opgaverne. Trivsel, godt arbejdsmiljø og løbende kompetenceudvikling er naturlige fokusområder.
Du skal være en samlende figur, der viser tillid, delegerer, inspirerer og inddrager medarbejdere og ledere, og samtidig være en tydelig aktør i samspillet med kommunens øvrige fagområder.
Der er igangsat en proces, hvor fremtidens Solrød Kommune tegnes. Drift og anlæg vil spille en afgørende rolle i udviklingen af Solrød Kommune, hvor et ambitiøst anlægsprogram skal realiseres.
Der er desuden vedtaget en omfattende og struktureret vedligeholdelsesplan for alle de fysiske aktiver, således at værdierne fastholdes og der skabes gode rammer for at udfolde livet og de kommunale kerneopgaver. Processen skal fortsættes, så vedligeholdelsesplanen realiseres med fokus på skarpe og tydelige prioriteringer, og med at solidt datadrevet afsæt for aktiviteterne.
Fokus på grøn omstilling og bæredygtighed, fx bæredygtigt byggeri, er væsentlige pejlemærker i opgaveløsningen, og samtidig skal kommunens indsats i forhold til biodiversitet udfoldes.
Den nye organisering skal på plads i dagligdagen, således at den igangsatte udvikling fortsættes, og de etablerede faglige fællesskaber kommer til at flyve, i de bedste rammer for opgaveløsningen.
Du skal som afdelingsleder være med til at give et kompetent og relevant med- og modspil i den politiske betjening, så der leveres rådgivning af høj faglig kvalitet, og de politiske valg er tydelige.
Hvor kommer du fra
Du er en passioneret leder, der brænder for at skabe de bedste rammer i Solrød - både inde og ude.
Erfaringer med opgaver inden for drift, vedligeholdelse og anlæg samt teknisk indsigt er et plus. Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, men dine konkrete erfaringer er det vigtigste.
Du har ledelsesmæssig erfaring, gerne fra en politisk styret organisation - og gerne en kommune, alternativt har du et tydeligt talent for ledelse. Erfaring med ledelse af ledere er desuden et plus.
Du har en god forståelse for de tværgående og helhedsorienterede perspektiver i opgaveløsningen, og du har desuden et sikkert blik for hvad der er på spil, når det kommer til byudvikling.
Vi forventer ikke, at du kan alt, men at du har flest mulige af de oplistede erfaringer, kompetencer og personlige egenskaber.
Dig som leder:
- En samlende figur der kan gå forrest og få organisationen med - du er én man følger
- Sætter retning med tydelige strategiske pejlemærker - og går målrettet efter disse
- Er datadrevet i din ledelse - og har styr på det vigtige i kontrakter
- Pragmatisk og løsningsorienteret
- Tillidsvækkende og tillidsfuld leder, der skaber gejst og entusiasme
- Gennemslagskraft, handlekraft og tydelig
- Dygtig kommunikator og formidler.
Din personlighed:
- Gode relationelle og sociale kompetencer; med de gode samarbejdsevner kan du begå dig på alle niveauer med mange forskellige interessenter i både formelle og uformelle rum
- Udviklingsorienteret, idérig og energisk - med blik for nye tendenser
- Overblik, struktureret og systematisk
- Processtærk, reflekteret og med gode analytiske evner
- Politisk forståelse
- Empatisk, åben og involverende.
Du kan læse mere om vores forventninger i den uddybende stillings- og kompetenceprofil
Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger. http://www.muusmann.com/stillinger
Ansøgningsfrist: 10. januar 2024 kl. 23.59.
Kontakt Lars Bo Pedersen, MUUSMANN tlf.: 40 22 87 18 eller Jens Saabye, centerchef, tlf.: 29 16 92 03.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOLRØD KOMMUNE RÅDHUSET, Solrød Center, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958547