BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Køkkenassistent, med mulighed for børnetimer søges til Solstrålen vuggestue 1/11 eller snarest muligt.
Til vores dejlige vuggestue søger vi en medarbejder, der både har lyst til at lave mad og være sammen med børnene. Solstrålen er en del af Spiren vuggestue og huset består af 3 stuer, 36 børn, deres forældre og 10 medarbejder. Solstrålen åbnede i oktober 2022. I løbet af 2026 glæder vi os til blive ét hus sammen med Spiren, idet vi her skal samles i en helt nybygget vuggestue, som vi selv har haft indflydelse på indretningen af.
Den lækre frokost, du bliver en del af at lave, laves på nuværende tidspunkt i nabo institutionen sammen med den køkkenansvarlige og køkkenassistenterne der. Køkkenet går meget op i at lave maden fra bunden, hvilket kan ses på den høje kvalitet af maden. Vi arbejder med madmod og i forlængelse af det, arbejder vi med et 4 ugers madplan, hvor børnene bliver præsenteret for de samme retter 4 gange. Dine opgaver herudover bliver at transportere maden i en termovogn til Solstrålen, anrette og servere den, samt bagefter at tage opvasken. Arbejdstiden ligger fra 8.00-13.00 i køkkenet, med mulighed for børnetimer om eftermiddagen.
Du skal have lyst til at:
- Være en del af både et køkkenteam og et pædagogisk team.
- Tilberede og anrette mad til vuggestuebørn.
- Tømme og fylde opvaskemaskinen før og efter frokost.
- Forberede eftermiddagsmad til børnene, herunder bage brød mm.
- Forefaldende køkkenarbejde (rengøring, modtage/bestille varer mm.)
- Være nærværende med børnene.
- Forældresamarbejdet.
- Blive en del af hyggeligt arbejdsmiljø.
Er du:
- Ansvarsbevidst og engageret
- Fleksibel
- God til at samarbejde på tværs af fagligheder.
- Interesseret i kost og ernæring til småbørn.
- Smilende og imødekommende
Så er du meget velkommen til at komme fordi og høre mere om hvem vi er og se vores dejlige hus. Ring gerne til afd. leder Marie-Louise på 24753553 eller Leder Helle på 24651728, for at aftale et besøg, ellers send også gerne en ansøgning.
Stillingen er ledig pr. 1.11.24 eller snarest derefter.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2045f9ef)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Solrød Kommune, Langager, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124955