BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi står i en situation, hvor vi mangler tre dygtige og dedikerede mennesker til tre barselsvikariater.
Til barselsvikariat et søger vi en børnehaveklasseleder med start medio november/start december 2023. Stillingen er på fuld tid (DLF overenskomst).
Til barselsvikariat to søger vi en lærer til primært tredje årgang i flere fag med start medio oktober/start december. Stilingen er på fuldtid.
Til barselsvikariat tre søger vi en lærer til udskoling primært dansk. Stilingen er på 70 %
Til alle tre stillinger hører, at du skal brænde for at skabe de bedste og mest trygge rammer og overgange for børn og forældre. Du skal ønske at indgå i et tæt årgangsteamsamarbejde, der både inkluderer pædagogmedhjælpere, pædagoger og andre faggrupper.
Hvem er vi?
På Munkekærskolen ønsker vi at skabe livsduelige og robuste børn. Vi er en skole, som lægger stor vægt på at samarbejde - i årgangsteams, faglig sparring og fagudvalg både på årgangen og på tværs af årgangene. Vi har fagformænd og årgangskoordinatorer, som faciliterer refleksive drøftelser.
Vi er optaget af at skabe relationer og arbejde med et ressourceorienteret børnesyn, hvor det er helt naturligt at være i løbende dialog med børn og forældre - både det lette og det svære. Vi vægter dialog og inddragelse højt, fordi vi tror på, at de gode løsninger og forandringer skabes i fællesskab, hvor det giver mening og er tilpasset de lokale kontekster.
Hvad gør vi?
Vi er en stor skole, og derfor arbejder vi på at samle skolen som en enhed og skabe traditioner for både børn og voksne på tværs af skolen.
Vi har venskabsklasser, hvor store og små mødes, ligesom vi lægger stor vægt på omlagte dage og uger som fx trivselsdag, festival, sag- og fagdage, naturfagsuge, international sprogdag, fastelavn, uge 6 m.fl., fordi vi rigtig gerne vil skabe anledninger til at bryde skemaet op og være nytænkende, eksperimenterende og være på tværs af skolen.
I kommende skoleår sætter vi gang i et større udviklingsprojekt om et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi vil sætte endnu mere fokus på at belyse på det, som børnene kan og vil, så de oplever, at de udvikler deres potentiale for deltagelse, trivsel og fagligt udbytte.
Vi indfører ressourceorienterede elevsamtaler to til tre gange om året for alle børn på skolen. Vi tror på og arbejder ud fra kommunens retning om at danne børnene til selvstændige, livsduelige og socialt kompetente mennesker gennem en nytænkende og eksperimenterende undervisning.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Carsten Hansen på telefon 28792681 for yderligere information.
Der er ansøgningsfrist fredag 8. september 2023. Vi indkalder løbende til samtale.
Løn er efter gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.
Kig ind på vores facebookside og dan dig et billede af skolen på https://www.facebook.com/munkekaerskolen
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MUNKEKÆRSKOLEN, Tjørnholmvej, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://solrod.career.emply.com/ad/munkekaerskolen-soger-3-barselsvikariater/dw4jlv/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893490