Munkekærskolen søger en skolepædagog til Klub Krogen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagog i en fast stilling på 32 timer ugentligt.

Vi er en mindre klub med 6 faste personaler. I det daglige arbejde vægter vi, at der i klubben er højt til loftet, alle idéer er velkomne, og vi skal kunne rumme alle børn i det daglige arbejde.
Det er vigtigt for os, at du er fleksibel og god til at gribe de idéer der kommer flyvende i løbet af dage, samt være skarp på, at relationsarbejdet er noget, der vægtes højt.

Du skal påregne, at du også kommer til at være en del af skolen, hvor du vil varetage USU-timer og evt. andre former for opgaver. Yderligere skal du være indstillet på, at du også skal deltage i aftenåbninger, overnatninger, koloni, personaleseminar, p-møder og diverse ture ud af huset. 
Vi har åbent i klubben 13.30 - 17.30 mandag - torsdag og fredag 12.45 - 16.30. De fleste af dine arbejdstimer vil ligge i dette tidsrum.

Hvem er vi?                                                                                                                                                                                  
Vi er en skole, der lægger stor vægt på samarbejde, og vi ser værdien i at arbejde tæt sammen og sparre med hinanden - også tværfagligt. 
Vi tror på, at de gode løsninger og forandringer skabes i fællesskab, og vægter derfor dialog og inddragelse højt. 
Vi lægger vægt på at se det enkelte barn i en større kontekst og har fokus på processen frem for produktet. 

Vi er optaget af at skabe relationer, og arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi med et helhedsorienteret blik har fokus på det enkelte barns trivsel, udvikling, succesoplevelser, deltagelse i fællesskaber og medinddragelse i hverdagen. Det er derfor også helt naturligt for os, at være i løbende dialog med børn og forældre - både om det positive og det svære.

Hvad gør vi?                                                                                                                                                                                 
Vi er en stor skole, og derfor arbejder vi på at samle skolen som en enhed og skabe traditioner for både børn og voksne på tværs af skolen. Fællesskab er vigtigt - både mellem børnene, personalet og ledelsen, og vi arbejder tæt sammen om ‘vores børn’. 

Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse og et spændende og alsidigt job med engagerede og fagligt dygtige og søde kollegaer, som både kan være seriøse og have det sjovt sammen.

Vi tror på og arbejder ud fra kommunens retning om at danne børnene til selvstændige, livsduelige og socialt kompetente mennesker. Derfor har vi i klubben en hverdag, hvor vi er nærværende, omsorgsfulde og forsøger at ramme bredt med vores aktiviteter samtidig med, at vi griber børnenes ideer. Vi har en masse søde, nysgerrige og forventningsfulde børn med en engageret forældrekreds.

Vil du vide mere?                                                                                                                                                                                   
Så kontakt SFO-leder Britt Juul Andersen på 5618 2620 eller på mail bjua@solrod.dk

Du kan også læse mere på vores hjemmeside munkekaer.aula.dk eller tage kig på vores facebookside: facebook.com/klubkrogen og Munkekærskolen.

Frist for ansøgning: Søndag d. 4. februar 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende og senest onsdag d. 7. februar 2024 fra kl. 9.00

Løn er efter gældende overenskomst 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=acf7d2c3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Tjørnholmvej, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978119

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet