BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores børnetal stiger så vi har brug for dig :)
Stillingen er på 34 timer med tiltrædelse 1. december.
Birkebo børnehave og vuggestue er en integreret institution, beliggende i Jersie tæt ved skov og strand. Vi har S-toget lige i baghaven, hvilket giver os adgang til mange spændende ture ud af huset.
I vuggestuen har vi tre stuer og er i alt normeret til 35 vuggestuebørn. Vuggestuen står over for en omorganisering, som betyder at vi går fra at have børnene aldersopdelt til at have blandede stuer, hvor der er børn fra 0-3 år på alle stuer.
Vores børnehaveafdeling består af 56 børn og står over for en spændende til -og ombygning som giver plads til 20 børnehavebørn mere. Børnehaven er funktionsopdelt og børnene er opdelt efter alder i tre grupper.
I Birkebo er vi nærværende, anerkendende og omsorgsfulde voksne. De nære og trygge relationer danner fundament for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Personalegruppen består af både nyansatte og medarbejdere der har været i Birkebo i mange år. Vi har en god ånd og en god tone, hvor vi både ser vores forskelligheder og ligheder som en styrke. Vi har et tæt samarbejde på tværs af de to afdelinger og ser os selv som ét hus, der hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi er en personalegruppe der brænder for vores job og vi vægter faglighed og samarbejde højt. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der både er plads til faglige drøftelser og gode grin i hverdagen.
I Solrød kommune er alle medarbejdere i disse år, på sprogkurset Nebula. Her bliver vi sammen klogere på børnenes sproglige udvikling og kan ud fra den ny tilegnede viden gå på opdagelse i og eksperimentere med vores læringsmiljøer.
Hos os kan vi tilbyde:
- Et velfungerende fagligt miljø, hvor vi sammen løbende justerer og udvikler på praksis
- En arbejdsplads med god arbejdsmoral og højt til loftet
- Stor indflydelse og mulighed for at udfolde og udvikle egne kompetencer
- En dejlig rumlig arbejdsplads med masser af godt humør og sammenhold.
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi ser forskelligheder som en styrke og hvor alle tager ansvar for at løfte vores fælles opgave omkring børnene
Vi søger en kollega, der:
- Har en professionel, reflekterende og nysgerrig tilgang til egen og fælles praksis
- Er omsorgsfuld og nærværende i relationen til børnene
- Kan følge barnets spor og se dets behov
- Har overblik og formår at bevare roen i hektiske situationer
- Er initiativrig og er god til at følge nye tiltag til dørs
- Er mødestabil og fleksibel med hensyn til mødetider
- Kan biddrage til det gode samarbejde og formår at se muligheder frem for begrænsninger
- Er motiveret for at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling og trivsel
- Ser forældrene som en ressource og vigtig samarbejdspartner
- Ønsker at arbejde ud fra et fælles værdisæt og bakker op om nye tiltag og beslutninger
Hvis du kan se dig selv i ovenstående vil vi se meget frem til at høre fra dig.
Uddannelsesbevis og cv ønskes sendt sammen med ansøgningen.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 22. oktober.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 26. oktober i morgen og formiddagstimerne i Birkebo på Parkvej 5, Solrød Strand.
Ved spørgsmål eller ønske om besøg kan Maria Skjødt Binderup, dagtilbudsleder, kontaktes på 20 36 63 44 eller Mette Ingebrekt-Sigersen, afdelingsleder, på 24 59 29 42.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børnehaven Birkebo, Parkvej, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921715