Pædagogisk bijob søges som støttekontaktperson til ung pige på 12 år med autisme og Adhd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Viljestærk og social pige

Pigen er 12 år og bor sammen med sine forældre og lillesøster i Solrød Strand. Hun er diagnosticeret med en sjælden kromosomfejl (New micro delicion), som bevirker, at hun har en lidt kluntet motorisk fremtoning, og generelt er udfordret i motoriske aktiviteter. Derudover har hun fået diagnoserne infantil autisme, ADHD og mental retardering.

Du vil møde en ung pige, som er meget opmærksom på sine omgivelser og registrerer mange ting. Hun er meget kontaktsøgende og det vises ofte i, at hun rører ved andres hår. Generelt har hun en fysisk adfærd i hendes kontaktform.

Opgaven

Din opgave går ud på, at aflaste forældrene i dagligdagen, lave aktiviteter med pigen inde og ude af huset, samt have et tæt samarbejde med forældrene, om hvordan pigens særlige behov bedst kan imødekommes i hjemmet.

I støtten arbejdes der ud fra en fast struktur og dagskema, da pigen profiterer af en fast rutine med struktur og forudsigelighed. Opgaven indebærer at tage i mod pigen når hun kommer hjem om eftermiddagen fra skole, hygge og aktiviteter - som kan være både inde og udeaktiviteter efter aftale, badning, spisning pg putte til sengetid. Nogle af dagene er du alene med hende og andre dage er enten begge eller en af forældrene hjemme sammen med lillesøster. Der vil vil indgå lettere personlig pleje/hygiejne i opgaven, da pigen skal have støtte til at gå på toilettet, og have støtte til bad hver aften inden hun skal puttes. Pigen bruger kun ble til natten og i bussen, når hun skal i skole.

Pigen er nysgerrig og er let, at begejstre til forskellige aktiviteter. Dog er hun meget let afledelig og impulsdrevet, og hun har brug for en voksen tæt på sig, som verbalt og fysisk kan guide hende. Når der stilles krav til pigen, eller hun får et nej, kan hun ofte reagere ved at stoppe op og være meget fastlåst. Det kan også være, at hun prøver, at løbe væk eller slå ud efter den voksne og her skal du bruge din pædagogiske faglighed til at støtte og guide pigen.

Faglighed

For at kunne bestride stillingen skal du være empatisk, tålmodig og pædagogisk meget kompetent. Erfaring med infantil autisme og brug af evt. piktogrammer er, at foretrække.

Det er vigtigt, at du er lydhør over for forældrenes ekspertise og er villig til, at indgå tæt samarbejde med dem og dine kollegaer. Du skal samtidig have respekt for, at din arbejdsplads også er et privat hjem, og at dette kræver gode tilpasningsevner. Det er et krav, at du har kørekort og er villig til at køre i egen bil med pigen. Du vil få kørselsgodtgørelse.

Det er forventeligt, at du kan se dig selv i stillingen i en længere periode, da det giver stabilitet i pigens og familiens hverdag.

Oplæring

Der vil være en grundig oplæring i samarbejde med nuværende medarbejder samt forældrene, hvor du får mulighed for at lære pigen at kende – således at der er plads og tid til, at I kan få skabt en tryg og god relation.

Timer og vagtrul

Teamet består af 2 pædagogiske medarbejdere, hvoraf du vil være den ene. Pigen får støtte i et fast vagtrul, som ligger hver tirsdag, onsdag og torsdag samt hver 4 weekend.

Du vil have en fast vagt, hver onsdag, fra 15.00 – 20.00.

Der vil kunne forekomme ekstra timer ved behov samt ved ferie, sygdom eller lign.

Det virksomheden tilbyder

Som Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 40 som faglært pædagog, hvilket svarer til en grundløn på 220,17 kr/timen.

Hvis du er det helt rette match til familien og opgaven, tilbydes 2 ekstra løntrin efter 6 måneder.

Du vil indgå i et team med 1 anden pædagog og en fast teamleder. Der er gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på personalemødet hver anden måned, samt over internt journaliseringssystem.

Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2024. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Eva Friis på tlf. 93102133









INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951255

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet