PPR Solrød søger logopæd til fast fuldtidsstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi glæder os til at byde en ny logopædkollega velkommen i vores velfungerende PPR i Solrød. 

 

Vi er en arbejdsplads, som er præget af tæt samarbejde, høj faglighed, engagement, højt til loftet og en god kollegial stemning. 


PPR er en afdeling i Center for Børn og Familier og består af en leder, 8 psykologer, 5 logopæder, 4 PPR-konsulenter og 2 fysioterapeuter. PPR’s primære opgave er at rådgive og vejlede forældre, dagtilbud og skoler om trivsel, læring og udvikling for børn og unge i alderen 0-18 år. Vi brænder for at bidrage til at skabe reel positiv forandring for børn og unge og ser frem til at høre fra dig, som har det på samme måde.


Du vil blive en del af en velfungerende og fagligt ambitiøs logopæd-faggruppe, hvoraf den ene er teamkoordinator for logopæder og fysioterapeuter. Vi har, ud over vores almindelige logopædiske opgaver på skoler og i dagtilbud, alle et subspeciale, så den specialiserede viden om fx høretab, stemmer, stammen og dyspraksi er på få hænder. Vi deler viden og udvikler vores praksis på jævnlige faggruppemøder, og vi henter sparring hos hinanden både på møderne og i hverdagen. Vi stræber efter ensrettede og evidensbaserede metoder og procedurer, og i øjeblikket har vi særligt fokus på vores indsatser målrettet børn med DLD. Derudover lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi bakker hinanden op i en travl hverdag.


Den specifikke opgavesammensætning foretages i forbindelse med ansættelsen, idet vi ønsker at finde det bedste match mellem dine kompetencer, foretrukne arbejdsområder og relevante opgaver. Du vil sandsynligvis skulle samarbejde med både dagtilbud og skoleområde, og derudover vil der være mulighed for at fordybe sig i et subspeciale. 

 


Dine logopædfaglige opgaver:

  • Logopædisk undersøgelse og undervisning af børn sammen med deres forældre.
  • Rådgivning og vejledning af forældre, dagtilbudspersonale og lærere om børn med kommunikative og sproglige vanskeligheder.
  • I de kommende år arbejder vi på at styrke vores samarbejde med dagtilbud for at understøtte implementeringen af en Fælles styrket sprogindsats, og du vil være med i denne proces.
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger fra PPR og andre faggrupper i Center for Børn og Familier (bl.a. pædagogiske vejledere, sundhedsplejersker og familierådgivere).

Vi ønsker, at du:

  • har en uddannelse som audiologopæd, logopæd eller tale-hørelærer.
  • har erfaring med (eller interesse for) PPR-området.
  • har stor interesse i det børnelogopædiske felt, og har gerne erfaring inden for specialområdet. 
  • er tydelig i din kommunikation og har gode evner til at samarbejde med både børn, forældre, kolleger og de professionelle i praksisfeltet.
  • trives med at arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende i en travl og indholdsrig hverdag.
  • er systematisk i din tilgang til opgaveløsningen og er god til at skabe overblik.
  • er engageret og udviklingsorienteret, og gerne deler dine ideer og udfordringer med kolleger.

Vi tilbyder:

 

  • En arbejdsplads præget af trivsel med gode og engagerede kolleger
  • Et stærkt fagligt miljø med mange spændende udviklingstiltag og muligheder for kompetenceudvikling
  • Et introforløb, hvor du følger dine kolleger de første uger og efterfølgende har mulighed for tæt faglig sparring.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor du i vid udstrækning selv kan tilrettelægge arbejdsdagen. 

I Solrød Kommune arbejder vi sammen om at gøre en forskel for borgerne. Vi har som en mindre kommune et særdeles veludbygget og tæt tværfagligt samarbejde, som vi til stadighed har fokus på, og som vi også ser som vores særkende.

 

Løn og ansættelsesforhold:
Solrød Kommune indhenter straffe- og børneattester inden ansættelse.
Løn og ansættelse er omfattet af principperne om Ny løn og efter gældende overenskomst. 

Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse fra den 1. april 2024 eller snarest muligt. 

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte PPR leder Susanne Snej, tlf. 56182892 eller Teamkoordinator Sandra Larsen, tlf. 56182897
Ønsker du at vide mere om Solrød Kommune, kan du finde oplysninger på kommunens hjemmeside: www.solrod.dk


Ansøgningsfrist:
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 25. februar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 28. februar 2024.

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d0853b0a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Højagervænget, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988500

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet