Projektleder til vedligehold og renovering af kommunes ejendomme (12 mdr. barselsvikariat)

Profilbillede
dato

I Solrød Kommune er vi ambitiøse med de kommunale ejendomme. Både de eksisterende bygninger, der skal vedligeholdes, og med de nye vi bygger. Da en af vores dygtige projektledere går på barsel, søger vi en nyuddannet projektleder til et barselsvikariat, der får ansvar for kommunens renoveringsopgaver, såvel som nogle af vores genopretningsprojekter. 

Jobbet
Stillingen er tilknyttet Drift og Anlæg, som med ca. 30 medarbejdere er en del af Center By og Bæredygtighed, med i alt ca. 80 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger.

Det forventes, at du

  • Tager ansvar for projektledelsen af de forskellige projekter, der ligger inden for vedligeholdelsesbudgettet Du står for den fulde proces fra idéfase over brugerinddragelse til udarbejdelse af udbudsmateriale, udbud, kontrahering og gennemførelse af byggeri. Vi bruger eksterne rådgivere på alle større projekter, men der er mange projekter, du kommer til at gennemføre selv
  • Kan håndtere en involverende proces, hvor projektets interessenter - herunder de kommende brugere - inddrages på de rette tidspunkter, samtidig med at projektlederen er opmærksom på rammerne for projektet
  • Yder rådgivning til kommende brugere, driftsorganisationen og ledelse
  • Styrer mindre opgaver selvstændigt i hus, i form af beregninger og skitser til prissatte dispositionsforslag

Dette års projekter er allerede planlagt, og i proces så du vil skulle videreføre flere projekter fra udførelsesfasen frem til aflevering. Projekterne udgør bl.a. to større tagudskiftninger, flere kloakrenoveringer, udskiftning af et halgulv og flere mindre vinduesudskiftninger, og du får dermed stor synlighed i vores organisation og kontakt til mange afdelinger.


Vi ser gerne, at du 

  • Er nyuddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende - måske havde du først en håndværksmæssig uddannelse. 
  • Vores prioritet er ikke en medarbejder med stor erfaring, men derimod en medarbejder, som er fuld af energi, og klar til at kaste sig over opgaverne, og lære en masse af erfarne kollegaer
  • Har lyst til at beskæftige dig med projektledelse af vedligeholdelses- og genopretningsprojekter
  • Navigerer flydende i branchens lovgivning og dokumenter, herunder udbudslovgivning, kontrakter og processer, eller vil knokle for at komme til det
  • Syntes at IT er en naturlig del af din arbejdsdag, og måske har du også arbejdet i Revit og et FM system. Erfaring med Dalux vil være et plus
  • Du kommunikerer sikkert i skrift og tale, nyder at have en bred kontaktflade, og formår at skabe respekt om din person og dit arbejde
  • Er serviceminded med en positiv tilgang til samarbejdet med brugerne om vores ejendomme
  • Mestrer at sætte struktur på hverdagen og holde hovedet koldt i pressede situationer


Vi tilbyder dig

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver med gode muligheder for selv at præge stillingen
  • Stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone og højt humør
  • En arbejdsuge på 37 timer med betalt frokost og flekstid. Vi har "Fleksibel Fredag" som betyder, at du kan vælge, om du vil arbejde hjemmefra, på Rådhuset eller holde fri – der er også mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen
  • Vi lægger stor vægt på trivsel hos den enkelte og et godt arbejdsmiljø 
  • Vi er en arbejdsplads med mange sociale arrangementer og idrætstilbud
  • Frugtordning og så har vi en god kantineordning

Løn 

Stillingen er indplaceret efter anciennitet og den relevante faglige overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, eller er du nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder Amalie P. Hammershøy på 23 34 38 74 eller leder af Drift og Anlæg Martin Lunde Hansen på 29 63 64 04.

 

Ansættelsesforløb 

Ansøgningsfrist d.19.05. 2024. 

Samtaler afholdes i uge 21, 2024.

Du kan starte senest den 1. juli 2024.  


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6faf8f1b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037800

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet