Receptionist til Center for Børn og Familier i Solrød Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sekretariatet i Center for Børn og Familier (CBF) glæder sig til at tage imod en ny kollega! 

Du er initiativrig og har lyst til at understøtte og hjælpe på tværs af centeret. Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede, men dine primære arbejdsopgaver bliver at tage god imod borgerne både ved personligt fremmøde og via telefonbetjening. Du vil blive vores ansigt ud ad til, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, proaktiv, opmærksom og har lyst til at være en del af et livligt og udadvendt sekretariat.

Lidt om os
I Solrød Kommune er vi sammen om at gøre en forskel for borgerne. Sekretariatet består, ud over dig, af fire administrative medarbejdere og en leder. Herudover omfatter CBF fire faglige afdelinger: Familieafdelingen, PPR, Sundheds- og Tandplejen og Familiehuset.
Hele CBF omfatter ca. 100 medarbejdere, fem ledere og en centerchef.

I CBF lægger vi stor vægt på medarbejdernes indflydelse, så du har gode muligheder for at være med til at forme fremtiden med udvikling af nye initiativer og nytænkning. Vi lægger vægt på, at du både er selvtilrettelæggende, kan indgå i samarbejder og er nytænkende – også i forhold til at bidrage til en effektiv opgaveløsning. Vi håber, at du også vil bidrage til udviklingen af service i centeret og gode idéer til forbedringer.

Lidt om opgaverne
Det er som sagt en jobfunktion med mange forskelligartede opgaver. Du vil få en nøglefunktion i centeret, hvor service og hjælpsomhed er afgørende. Det er vigtigt, at du træder til, når der opstår ad hoc opgaver, som skal løses nu og her. Derudover skal du også være med til, at sikre CBFs mødelokaler, fællesarealer og køkken fremstår indbydende og ordentlige.

Opgaverne, som du skal varetage, er blandt andet følgende:

  • Telefonbetjening
  • Modtagelse af borgere ved personlig henvendelse
  • Afdelingens fællespostkasser skal løbende tjekkes og mails videresendes til rette modtager
  • Modtagelse og registrering af syge- og raskmeldinger for CBF
  • Ajourføring af diverse mail- og telefonlister
  • Bistå med løbende opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside samt intranet
  • Bestilling og opfyldning af kontorartikler og diverse andre varer til huset
  • Diverse ad hoc opgaver. Det er fx hjælpe med større kopieringsopgaver, indkøb og forberedelse til møder, indkøb af udstyr til CBF mv.
    Udarbejdelse af diverse skriftlige dokumenter fx i form af vejledninger

Vi søger dig, der:

  • har gåpåmod og tager initiativ til at løse opgaver
  • har en imødekommende og smilende personlighed, som er tillidsvækkende og nemt skaber relationer til nye mennesker
  • er struktureret, initiativrig, nysgerrig og samtidig har et godt overblik, og kan se, hvor der er behov for en hjælpende hånd
  • har gode IT-kundskaber
  • har lyst til at indgå i et velfungerende sekretariat, hvor vi hver især har et ansvarsområde, men hvor vi hjælper hinanden på tværs. Et team med en god og positiv omgangstone, hvor kerneværdien er hjælpsomhed
  • har kendskab til, eller interesse for børne- og ungeområdet

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er deltid med 26-30 timer pr. uge, fordelt i tidsrummet mandag-onsdag kl. 8-15.30 og torsdag kl. 8-17 (fredag fri). 
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse i Solrød Kommune.

Ansøgning og tiltrædelse
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag. Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse.
Ansøgningsfristen er onsdag den 17. april 2024.

Forventet tiltrædelse: senest 1. juni 2024.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Sekretariatet for Børn og Familier Heidi Kjærsgaard Hansen på telefon 5618 2882 eller via mail hkha@solrod.dk.
Der forventes at blive afholdt samtaler tirsdag den 23. april 2024 og evt. 2. samtale torsdag den 25. april 2024. 

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cdd323b1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Højagervænget, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet