Relationskompetent pædagog søges til Spiren vuggestue.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde i en institution, hvor du kan fordybe dig i vuggestuebørn og brænder du for at bidrage til den helt tidlige indsats for disse børn? – så er du måske vores nye pædagog.

Spiren er en vuggestue med 48 dejlige børn, deres forældre og 16 medarbejdere. Vores fokus er, at skabe de bedste rammer for det gode børneliv og vi arbejder hver dag med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse for øje. 

Vi er en vuggestue, der godt kan lide at være ude i alt slags vejr. Vi er tilmeldt De Grønne Spirer, der er med til at inspirere os til, hvordan vi med naturen som ramme, kan øge børnenes fysiske aktivitetsniveau, motoriske grundlag, nysgerrighed, sproglige færdigheder og generelle trivsel.

Din nye arbejdsplads bliver en vuggestue der er optaget af hvad der rør sig på det pædagogiske område, og som følger med i relevant forskning, for hele tiden at sikre vi tilbyder den bedst mulige pædagogiske hverdag for børnene, fyldt med nærvær. At sikre der er pædagogiske læringsmiljøer med nærvær i alle dagens aktiviteter og rutinesituationer er vores største prioritet.

I Spiren bidrager alle med deres kompetencer i et forpligtende fællesskab. Kollegialt vil du blive mødt af kollegaer, der vægter et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Der afholdes stuemøder i dagtimerne hver tredje uge, hvor hvert team planlægger, justerer og evaluerer den pædagogiske hverdag. En gang om måneden er der personalemøde. Vi har yderligere en årlig personaletur, hvor vi tager på spændende, udfordrende og sjove ture, med tid til hygge og socialt samvær.

Vi ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner i løsningen af kerneopgaven og har et positivt og tillidsfuldt samarbejde med dem, ligesom vi har med andre af kommunens institutioner og afdelinger.

Der venter os nye og spændende opgaver i de kommende år, idet det politisk er besluttet at bygge en ny vuggestue, hvor Spiren og vores søster vuggestue Solstrålen skal samles. Sammen med en bygherrerådgiver, er vi i gang med at planlægge udformningen af og indholdet i institutionen, som skal stå færdig i starten af 2026 på Engmosevej 12 i Solrød. 

Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du er nysgerrig på og i stand til at arbejde ud fra børnenes perspektiv
  • Du har gode relations kompetencer
  • Du kan tage ansvar og overholde aftaler
  • Du har evnerne til at organisere rammer, som fremmer det gode samspil – både mellem børn og voksne

Du kan læse om Spiren på https://spirensolrod.aula.dk/

Har du lyst til at komme forbi og se, samt høre mere om, vores dejlige vuggestue, er du meget velkommen til at ringe til Spiren på 56182970, eller sende en mail på hem@solrod.dk og aftale et besøg.

Ansættelsen er fra d. 1/5 2023 og er på 37 timer, og minimum 34 timer (timetal kan skrives i ansøgningen).

Løn i forhold til gældende overenskomst, alt efter uddannelse.

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f1873eb0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Langager, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001240

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet