Social- og sundhedshjælper til fast nattevagt i Den Kommunale Sygepleje i Solrød Kommune

Profilbillede
dato

Vores skønne natsygeplejerske mangler en makker og vi søger derfor en social- og sundhedshjælper i faste nattevagter.   

Stillingen er på 28 timer fordelt 7/7 (7 dages arbejde og 7 dage fri). Vagterne ligger i lige uger og er 8 timers vagter kl. 23.00-7.00. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2024.

Du vil primært køre med din sygeplejekollega, med mindre opgaverne en sjælden gang gør, at I er nødt til at køre hver for sig.

Ud over de faste kørelister, vil du være en vigtig samarbejdspartner for sygeplejersken, hos de borgere med brug for kompleks og akut sygepleje. Her er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan holde hovedet koldt i akutte situationer, bistå sygeplejersken i hendes opgaver samt skabe ro omkring borgeren. 

I samarbejde med sygeplejersken vil I som team være dem der har det overordnede ansvar for alle borgerne i Solrød Kommune. I har derfor et tæt samarbejde med jeres kollegaer på plejecentret og rehabiliteringsafsnittet.

Den Kommunale Sygepleje er en enhed for sig selv, men med tæt samarbejde med hjemmeplejen og kommunens øvrige tilbud. Enheden består af 23 sygeplejersker, samt 2 faste natsygeplejersker og 2 faste nat social- og sundhedshjælpere.

Vi ønsker, at du: 

  • Har gode samarbejdsevner og brænder for at borgerne behandles med værdighed. 
  • Er rolig af natur, og trives med den ro, der hører sig til om natten. 
  • Har situationsfornemmelse og kan færdes i borgerens hjem med en professionel tilgang. 
  • Arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i at fremme borgerens egne ressourcer. 
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar og prioritere dine opgaver i samarbejde med sygeplejersken. 
  • Kan lide at veksle mellem at arbejde med basale kliniske opgaver til kompleks og akut opgaver i samarbejde med sygeplejersken i borgerens eget hjem. 
  • Er en positiv og imødekommende person 

Syntes du ovenstående lyder spændende, så send os endelig din ansøgning og CV. Har du brug for yderlige informationer så ring til os eller kom forbi til en uformel snak. Du skal kontakte Konstitueret Leder af Den Kommunale Sygepleje Anne-Mette Møss på telefonnr. 5618 2467. Læg gerne en telefonsvarerbesked med navn og telefonnummer, hvis telefonen ikke bliver besvaret. Så vil du blive kontaktet ved førstkommende lejlighed. 

Ansøgningsfristen er d. 16. maj og samtalerne bliver afholdt d. 21. maj. 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=35cdb5ec)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033105

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet