Socialfaglig medarbejder til dedikeret team i socialpsykiatrien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ambitiøs, engageret socialfaglig medarbejder, der sammen med dygtige kollegaer vil gøre en forskel for de borgere i kommunen, der har andre udfordringer end ledighed, fx psykiske vanskeligheder, misbrug og sociale problemer.

Jobbet
I Solrød kommune har vi højt til loftet og tæt samarbejde - også med sagsbehandlere, eksterne samarbejdspartere, kriminalforsorgen, PSP, og interne tilbud.

Vi søger en kollega til vores Team i socialpsykiatrien, som varetager opgaver jf. Beskæftigelsesloven og Serviceloven. I Socialpsykiatrien støtter og samarbejder vi med borgeren i deres eget hjem, og forventningen er derfor også at man trives i at arbejde selvstændigt og respektfuld i denne ramme. Vores målgruppe er bred og da vi ønsker at dække behov og ønsker hos alle de borgere vi har kontakt med, vil det være en fordel hvis vores nye kollega også taler arabisk.

Vores tilgang til borgerne og opgaven er seriøs, men tonen er uhøjtidelig og vi vægter den faglige sparring og nysgerrighed højt. Vi søger en kollega som er fagligt velfunderet, har en refleksiv tilgang til egen og andres praksis og som selvstændigt kan arbejde løsningsfokuseret med komplekse problemstillinger. Vores kommende kollega skal sætte pris på en varieret hverdag, og i særlige tilfælde kunne håndtere pressede situationer og udadreagerende adfærd hensigtsmæssigt og fagligt kompetent.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Selvstændigt kunne støtte borgeren på vejen mod de mål, der er aftalt i samarbejde med sagsbehandler
  • Pædagogisk støtte i hverdagen, til borgere med sindslidelser og massive sociale udfordringer, gennem sundhedsfremmende indsatser
  • Indgå i facilitering af gruppeforløb i vores netværkshus
  • Bidrage med skæve løsninger på skæve problemstillinger
  • Dokumentation af egen indsats og borgerens progression selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • indgå i bredt tværfagligt samarbejde

Jobmiljø
  • Kollegaer - der både tør og sætter pris på at udfordre hinanden og vil det tætte samarbejde
  • Plads til forskelligheder og selvstændige opgaver
  • Mulighed for at gøre en forskel for borgerne og plads til at udvikle egen faglighed
  • En lille kommune med kort vej fra idé til handling, med et godt kendskab til hinandens arbejdsområder
  • Professionel samtalesparring og supervision både individuelt og i team

Kvalifikationer
Relevant uddannelsesmæssig baggrund eller anden relevant erfaring. Desuden lægger vi vægt på, at du er velformuleret i skrift og tale og at du er fagligt og personligt velfunderet i forhold til at håndtere en omskiftelig hverdag med en udsat borgergruppe.

Vi er i øjeblikket ved at implementere VUM 2.0 samt nyt fagsystem på området i et tæt samarbejde mellem myndighed og udfører. Vi forventer derfor også, at vores nye kollega vil deltage positivt i denne proces og har erfaring med dokumentation og kendskab til voksenudredningsmetoden.

Løn
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst for Social pædagoger, Socialrådgiver eller HK- Kommunal og efter reglerne om Ny Løn. Aften og weekendarbejde vil forekomme. Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelsesforhold i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Handicap- og socialpsykiatrien Jesper Borum Nielsen på telefon: 21 16 41 86

Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 16. januar 2024

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jobcenter Solrød, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963131

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet