Socialvejledere til ambitiøst team med fokus på trivsel og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores team af ambitiøse og dedikerede socialvejledere søger vi kollegaer, der vil bidrage til at gøre en forskel for de borgere i kommunen, som har et varigt nedsat psykisk funktionsniveau.

Jobbet
I Solrød kommune har vi højt til loftet og tæt samarbejde, særligt med hinanden, men også med sagsbehandlere, eksterne samarbejdspartnere og interne tilbud. Vores tilgang til borgerne og opgaven er seriøs, men tonen er uhøjtidelig og vi vægter den faglige sparring og nysgerrighed højt. Vi søger kollegaer, der sætter pris på en varieret hverdag, og som kan se idéen i, at vi løser opgaverne i fællesskab med respekt for vores forskellige kompetencer.
 
Da vi aktuelt står i den situation, at vi skal udvide indsatserne for handicapområdet sætte flere folk i teamet, kan arbejders opgaverne se lidt forskellige ud, alt efter hvor du ønsker at sætte dit faglige præg. 
 
De opslået stillinger er mhp. ansættelse i vores handicapteam. Den ene stilling er med særlig fokus på levering af indsats efter SEL §85. Herudover vil du samtidig blive en del af vores fælles gruppetilbud i Netværkshuset.
Den anden stilling vil primært være mhp. ansættelse i vores bofællesskab Hjerter 9. Derudover vil der blive mulighed for levering af indsatser jf. SEL §85 til borgere i eget hjem.
 
Vigtigt i forhold til begge stillinger er, at du sammen med teamet skal bruge din faglighed til at sikre og understøtte, at borgerne trives og i videst muligt omfang - mestrer en selvstændig tilværelse. Vi arbejder tæt sammen med Myndighed ift. mål og indsatser, med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Levering af pædagogisk støtte jf. SEL §85 til borgere i enten bofælleskabet Hjerter 9 eller borgere i egen bolig.
  • Facilitere gruppetilbud i vores støttecenter.
  • Dokumentation af egen indsats og borgerens progression i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere 
  • Relationsdannelse, motivationsarbejde og "detektivarbejde" i forhold det, der virker.
     

Jobmiljø
Vi er en medarbejdergruppe der lægger stor vægt på høj faglighed, humor og fællesskab. Herudover har vi fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø, som "løftestang" for fagligt højt kvalificeret indsatser.  

Vi kan derfor stolt tilbyde:

  • Gode kollegaer -  der både tør udfordre hinanden og vil det tætte samarbejde
  • Plads til forskelligheder og selvstændige opgaver
  • Mulighed for at gøre en afgørende forskel for borgerne og plads til at udvikle egen faglighed
  • En lille kommune med kort vej fra "idé til handling" samt nærværende ledelse
  • Relevant sparring og supervision ved ekstern supervisor

Kvalifikationer
Relevant uddannelsesmæssig baggrund som pædagog eller lignende erfaring. Desuden lægger vi vægt på, at du er velformuleret i skrift og tale. At du er fagligt og personligt velfunderet i forhold til at håndtere en omskiftelig hverdag med en udsat borgergruppe.

Arbejdstider
På nuværende tidspunkt er de følgende arbejdstider gældende for begge stillinger. Åbningstiden i hverdagene er fra 7:30-21:00. Aftenarbejde til kl. 21 en til to gange om ugen. Weekend arbejde hver 5. uge, hvor arbejdstiderne er dagtimerne. Åbent hele året rundt.
 
Løn
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Aften og weekendarbejde vil forekomme. Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelsesforhold i forbindelse med ansættelsen.
  
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Handicap og Socialpsykiatri Jesper Borum Nielsen på telefon: 21 16 41 86, mail: Jbn@solrod.dk eller konstitueret koordinator Stine Milling på telefon 30 66 51 16, sgm@solrod.dk
   
Ansøgning
Du må meget gerne gøre det tydelig i din ansøgning, hvilken en af stillingerne du helst ser dig selv i. Ansøgningsfristen er mandag 24. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. juni 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0bdd0866)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069281

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet