Søges: Engageret kirketjener til Jersie-Kr. Skensved Pastorat

Profilbillede
dato

Menighedsrådet ved Jersie-Kr. Skensved Pastorat søger en kirketjener til 37 timer om ugen – gerne med ansættelse pr. 1. september 2024.

Pastoratet består af Jersie Sogn og Kirke Skensved Sogn, der har hver deres kirke, kirkegård og kirkelige huse. Medarbejderne tæller to sognepræster, en kordegn, en organist, korsangere og undervisere i bl.a. babysalmesang, tre gravere, kirketjenere og en kommunikationsansvarlig.

 

Som kirketjener får du følgende opgaver:

 

- Praktisk kirketjeneste ved kirkelige handlinger

- Forberedelse af kirke og andre lokaler til aktuelle aktiviteter, herunder konfirmander og minikonfirmander

- Pedellignende opgaver ude og indenfor

- Lettere daglig rengøring og løbende tilsyn med lokaler og inventar

- Praktiske opgaver som f.eks. opdækning og oprydning ved møder i Jersie Sognehus

- Indkøb af mad og forbrugsvarer

Du skal være indstillet på, at noget af din arbejdstid foregår hver anden weekend samt aftentimer, hvor der kan være kirkelige handlinger og menighedsaktiviteter i kirkerne og i Jersie Sognehus.

Som kirketjener refererer du til vores kordegn.

 

Vi forventer, at du:

- er udadvendt, imødekommende og serviceminded

- er empatisk og kan møde mennesker i såvel glæde som sorg

- er fleksibel i forhold til arbejdstid og gerne bidrager aktivt til et godt samarbejde med det øvrige personale, præster og menighedsråd

- kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge en arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver

- er fortrolig med IT på brugerniveau

- har kørekort (B Almindelig bil), og er indstillet på at bruge egen bil i jobbet

 

Ansøgninger behandles løbende, ligesom vi også kalder til samtale løbende. Den rette kandidat kan tiltræde snarest.

 

Ansøgning

Yderligere information om stillingen fås hos kordegn Nicolai Halm, tlf.: 56 14 22 88.

Du sender din ansøgning samt relevante bilag til 7204fortrolig@sogn.dk

 

 

Ansættelse og aflønning

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Har du ikke allerede gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal denne gennemføres inden for de første to år af ansættelsen.

 

Der er prøvetid på tre måneder, ligesom vi indhenter børneattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. – 394.374 kr. (nutidskroner. Fikspunktet er 305.819 kr. (nutidskroner).

 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen – med et rådighedstillæg på årligt 28.860 kr. (nutidskroner).

 

OK18 tillæg er på 1.351 kr. (nutidskroner) pr. år.

 

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jersie-Kirke Skensved Menighedsråd, Birkevænget, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet