Struktureret, nysgerrig og IT-kyndig ydelsesrådgiver søges til Center for Borgerservice, Job og Social

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har travlt og søger derfor en ny kollega til vores fagligt stærke og engagerede ydelsesrådgivere i Borgerservice, pr. 1. maj 2024 eller snarest muligt.

Har du lyst til at være en del af et udbetalingsteam med højt tempo, grundig sagsbehandling, gode faglige drøftelser og fokus på at yde den bedste lovgivningsbaserede service der er mulig for vores borgere? Kan du navigere i en til tider kompleks lovgivning, arbejde tværfagligt og ønsker du at bidrage til den gode trivsel i teamet? Er det tilfældet, er du den vil leder efter.

Jobbet
Som medarbejder i Borgerservice skal du kunne dække en bred palet af arbejdsopgaver, bl.a.:

  • Løbende sagsbehandling af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, særlig støtte, og revalideringsydelse i KY (Kommunernes Ydelsessystem)
  • Det er et plus hvis du kender til beregning og udbetaling af fleksløntilskud, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse.
  • Lovbestemt sagsopfølgning på de løbende ydelser
  • Administration af borgeres økonomi
  • Sanktionering af ydelse samt tilbagebetalingskrav
  • Borgerbetjening ved personlige henvendelser
  • Revurderinger ved borgerklager og fremsendelser til Ankestyrelsen
  • Journalisering i SBSYS
  • Repatriering
  • Sikkerhedsstillelser

Du vil skulle foretage individuelle og helhedsorienterede vurderinger af borgernes problemstillinger. Du skal understøtte medarbejderne i de andre teams, til at hjælpe borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, tilbage i uddannelse eller beskæftigelse.

Det er vigtigt alle borgers henvendelser bliver mødt med en professionel nysgerrighed, og respekt, for at kunne afdække den enkelte borgeres behov. I Center for Borgerservice, Job og Social sætter vi en stor ære i at arbejde tværfagligt, da vi tror på, at den bedste sagsbehandling og effekt for borgeren leveres, når faggrupper arbejder sammen og understøtter hinanden.

Jobmiljø
Som en del af Borgerservice vil du få 26 dygtige og engagerede kollegaer, samt 3 fagligt velfunderet koordinatorer. Vi prioriterer det sociale samvær, plads til latter og en snak, og sætter generelt trivslen højt på dagsordenen.

Du kan forvente:
  • Al den faglige sparring du har brug for - du har selv ansvar for at det sker
  • Stor kontaktflade til borgere og interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Visionsledelse
  • Tværfagligt samarbejde, for at sikre borgerne en helhedsorienteret og målrettet indsats
  • Plads til ambitioner og ideer
  • Kompetenceudvikling inden for fagområdet
  • Fleksibel fredag, her kan du frit vælge om du vil arbejde, arbejde hjemme eller holde fri. Du skal stadig have en 37 timer arbejdsuge, der reguleres over flekstidsordningen

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med udbetaling af ydelser jævnfør Lov om aktiv socialpolitik
  • Evner at sætte dig ind i nye opgaver og IT-systemer
  • Evner at møde mennesker, hvor de er med deres individuelle behov
  • Er i stand til respektfuldt, at stille kærlige krav til borgerne
  • Er ansvarlig og pligtopfyldende
  • Har overblik og sans for systematik
  • Trives med mange forskellige opgaver
  • Har lyst og evnen til at sætte dig ind i lovgivning på beskæftigelsesområdet
  • Har lyst og evnen til at sætte dig ind i lovgivningens krav om notat- og journaliseringspligt
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Overenskomst
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er til besættelse snarest, og lønnen fastsættes efter HK overenskomst og principperne i Ny Løn.

Vil du vide mere?
Kontakt faglig koordinator Anja Hartvig Albertsen tlf. 56 18 21 89, faglig koordinator Carina Christensen tlf. 56 18 21 47 eller leder af Borgerservice Charlotte B. Olsen tlf. 30 66 50 56.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 10. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 21. marts 2024.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcenter Solrød, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet