BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel for udsatte borgere med psykiske udfordringer? Solrød Kommune søger to engagerede socialvejledere til både vores Handicap og Socialpsykiatri og et nyt botilbud for unge, der åbner den 1. april 2025. Hvis du brænder for at støtte borgere med nedsat psykisk funktionsevne, vil vi gerne høre fra dig!
Om jobbet
Som socialvejleder får du mulighed for at arbejde i vores nyoprettede botilbud for unge under servicelovens § 107 eller i vores Handicap og Socialpsykiatri som udekørende medarbejder. I botilbuddet vil du være ansvarlig for at støtte syv unge i deres hverdag og hjælpe dem med at udvikle sig i en positiv retning ud fra deres personlige handleplaner.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Støtte og vejledning af unge i botilbuddet.
- Pædagogisk støtte til borgere i Socialpsykiatrien efter servicelovens § 85 og § 82b
- Facilitering af gruppetilbud § 82a i vores støttecenter
- Opsøgende arbejde i forbindelse med § 99 støtte
- Dokumentation af borgernes fremskridt i tæt samarbejde med kolleger og eksterne partnere
Hvem er du?
Vi leder efter kollegaer med enten erfaring inden for socialpsykiatrien eller med autismespektrumforstyrrelser. Du skal kunne skabe stærke relationer til borgerne, være en motiverende støtte og kunne arbejde struktureret for at sikre borgernes trivsel og udvikling.
Vi ser gerne, at du:
- Har en relevant uddannelse, fx som pædagog.
- Har erfaring med målgruppen og en god evne til at samarbejde.
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- Kendskab til fagsystemet Nexus
- Er åben for nye ideer og kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
Kendskab til MI-metoden (motiverende samtale) er en fordel, men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
- Et stærkt fagligt fællesskab med kolleger, der både udfordrer og støtter hinanden.
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstider.
- Mulighed for faglig udvikling og supervision.
- En arbejdsplads, hvor trivsel og humor er en vigtig del af hverdagen.
- Mulighed for at gøre en reel forskel for borgerne.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger socialpædagogernes overenskomst og FOA efter reglerne om Ny Løn, og der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelsesforhold i forbindelse med ansættelsen.
Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingerne, kan du kontakte leder af Handicap og Socialpsykiatri Jesper Borum Nielsen på telefon: 21 16 41 86 eller faglig koordinator Kenneth Winther Stormgaard på telefon: 40 12 38 77
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d58df15a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72655737-bce8-4119-8c15-3f6ed5d021b2