Visitatorer til personlig pleje og praktisk hjælp

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Da to af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, søger vi to Visitatorer med erfaring inden for sagsbehandling af personlig pleje og praktisk til faste stillinger i Visitationen i Solrød Kommune.

 

Du kommer til at indgå i en enhed af erfarne og engagerede visitatorer. Vi er en afdeling med i alt 13 visitatorer, to administrative sagsbehandlere og en leder. Visitationen er opdelt i to teams, et team pleje og et team hjælpemidler. Visitationen i Solrød Kommune behandler blandt andet   ansøgninger om hjemmehjælp, indkøb, madservice, ældreboliger, plejeboliger, ophold på døgnrehabilitering, daghjemsophold og hjælpemidler.

Som visitator er du selvtilrettelæggende og med jobbet hører en stor grad af ansvar og selvstændighed. Det team som du skal indgå i, er team pleje. Opgaverne hos os er meget alsidige. Du kommer til at bevilge indsatser efter Lov om Social Service §§ 83, 83a, 84, 86, 94, 95, 96 og visitation til ældre- og plejebolig. ligeledes vil den ene stilling også indeholde udskrivelser fra sygehuset i et rul.

Om dig

  • Du er uddannet sygeplejeske, ergoterapeut eller socialrådgiver
  • Du har erfaring eller har lyst til at arbejde med §95 og §96 eller flytning uden samtykke
  • Du har prøvet kræfter med eller har lyst til myndighedsopgaven og er klar på din rolle som myndighedsperson
  • Du er ikke bange for at gå forrest
  • Du har et solidt lovkendskab og er god til at formidle en afgørelse
  • Du trives med og tage ansvar både i selvstændigt og i tværfagligt arbejde
  • Du arbejder systematisk og helhedsorienteret i din sagsbehandling
  • Du er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Du har gode IT-kompetencer
  • Du tænker fremad, finder veje og skaber resultater
  • Du har kørekort til bil

Visitation og Koordination tilbyder:

  • Et spændende job med mange udfordringer
  • En alsidig hverdag med både dage på kontoret, hjemmebesøg og kontakt til borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Faglig sparring med dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af arbejdet
  • En åben og direkte omgangsform
  • En visitatoruddannelse, hvis du ikke har den
  • Et job med en stor kontaktflade - såvel internt som eksternt.

Solrød Kommune har indført "Fleksibel fredag", hvor medarbejdere selv bestemmer, om de vil arbejde hjemme om fredage, holde fri eller møde ind på arbejdspladsen. Det betyder, at vi ikke betjener borgerne om fredage. Stillingen er på mellem 32-37 timer ugentligt. Om du kan holde fri fredag, afhænger af om du har optjent fleks.  

For yderligere information kontakt leder af visitationen Rikke Mørkeberg Rasmussen på 23741356

Ansøgningsfrist 21.03.2024

Samtaler vil blive afholdt den 26.03.2024

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4cf7ac7a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Solrød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solrød Kommune, Solrød Center, 2680 Solrød Strand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007456

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet