BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du stå i spidsen for to - snart tre - dagtilbud i Høje-Taastrup kommune, der centrerer sig omkring lange autentiske projektforløb? Er du en nærværende personaleleder, der inddrager og skaber udvikling i fællesskab med dine medarbejdere? Så har du nu en enestående mulighed for at sætte dit pædagogiske præg på Fremtidens dagtilbud.
Du bliver klyngeleder for en ny dagtilbudsklynge med fokus på projektbaseret læring i et særligt tæt samarbejde med Læringshusets skole. Klyngen er knapt to år gammel og er stadig under opbygning. I løbet af et par udvides klyngen med endnu et børnehus.
Sammen med dagtilbuddenes pædagogiske ledere sætter du den strategiske og pædagogiske retning for klyngen. Det kræver, at du har pionerånd, har et stort engagement, og der bliver brug for, at du er relationsskabende, en stærk kommunikator og kan skabe følgeskab fra begyndelsen.
Du bliver i første omgang klyngeleder af Rundageren og Læringshuset, men med primær base i Læringshuset, hvor du bevarer ledelsen tæt på praksis. Både Rundageren og Læringshuset er skabt til autentiske projektbaserede læringsforløb, hvor børnene bevæger sig mellem de forskellige funktionsopdelte værksteder: Fx ’Læseskoven’, ’Byggepladsen’, ’Maker-Space’, ’Byen’ og ’Scenen’.
”Barnet skal opleve verden med alle sanser, og gøre sig autentiske erfaringer, som at dufte træet på høvlebænken og mærke malingen tørre på fingrene. Det er den slags erfaringer med verden, der sætter spor i det levede liv.”
– Maja Wirenfeldt Vad Pedersen, dagtilbudschef
Læringshuset rummer både dagtilbud og skole med det formål at skabe glidende overgang og en rød tråd fra dagtilbud til skole bl.a. ved at projektbaseret læring allerede finder sted i børnehaven. Som klyngeleder deler du kontor med skolelederen og sammen understøtter I, at samarbejdet mellem skole og dagtilbud lever i hverdagen og sætter positive spor hos børn og personale. Skole og dagtilbud har bl.a. samarbejdet om Læringsfestival, Fri For Mobberi og lign.
Se film fra Læringshuset her
Rundageren er bygget som et bæredygtigt hus med bæredygtigt fokus. Gennem projektbaseret leg oplever børnene naturens gang og giver nyt liv til alverdens materialer – alt sammen i børnehøjde. Der er veletableret samarbejde med genbrugsbutikker og huset har eget skraldeværksted, som er en stor del af hverdagens aktiviteter. Visionen er, at også hverdagens møder, planer og lign. opleves bæredygtige for børn og voksne.
Den pædagogiske praksis i klyngen står på KIDS og læringssynet etablerer sig særligt via LAHOPL (Lange Autentiske Hands On Projektbaserede Læringsforløb), COS, aktionslæring og Marte Meo.
Meget fungerer godt i de to dagtilbud, men der er brug for, at du som klyngeleder understøtter det fælles faglige og kulturelle samspil i de enkelte huse og på tværs. Det er vigtigt, at du har fokus på at styrke personalets oplevelse af at være en del af både det nære dagtilbud og klyngen – noget personalet efterspørger. Klyngen er stadig i etablering og hvor Læringshuset netop er ved at nå sit max i børn og personale, så er Rundageren kun halvvejs på den rejse. Der er særligt brug for en klyngeleder, der både kan skabe ro, stabilitet og tydelig retning, men som samtidigt er optaget af at afprøve nye veje og folde den projektbaserede læring ud – til gavn for både det gode børnemiljø og arbejdsmiljø.
Ledelsesopgaven løser du sammen med de pædagogiske ledere, men du har det overordnede ansvar.
Du skal have oprigtig interesse i at være en nærværende klyngeleder i alle de led, der skaber det gode dagtilbud. Du skal se vigtigheden i at skabe relationer til både børn, forældre, de pædagogiske ledere og personalet og have føling med, hvad der rør sig i den praktiske opgaveløsning for at kunne sætte retning for både organiseringen, pædagogikken og driften. Det er også dig, der har det økonomiske ansvar for klyngen.
Der er i dag et godt samarbejde i ledelsen, men der er brug for, at I sammen udvikler samarbejdet, og i højere grad sætter ressourcer og forskelligheder i spil, så alle oplever at deres kompetencer bidrager til den fælles opgave. Sammen styrker I den pædagogiske retning helt ud på gulvet og I understøtter en kultur, hvor I har positive forventninger til hinanden, hvor såvel medarbejdere som ledere bidrager til det lærende fællesskab. Her både lærer I af jeres fejl og fejrer jeres succeser sammen, fordi alle tror på at det bidrager til læring i fællesskabet og alle føler sig sikre på, at det modtages konstruktivt og anerkendende.
Du bliver en del af et dagtilbudsområde med værdifulde sparringsfællesskaber.
Du bliver en del af klyngeledergruppen, som sammen med dagtilbudschefen træffer de vigtige overordnede strategiske beslutninger på dagtilbudsområdet. Du har løbende en-til-en sparringsmøder med dagtilbudschefen, og du får både en mentor og indgår i en erfa-gruppe på 3-4 klyngeledere. Du vil helt sikkert mærke, at sparringsfællesskaberne styrker dit arbejdsliv, rummer tillidsfulde relationer og giver dig adgang til ny viden og kompetencer.
Vi søger dig, der kan genkende følgende:
- Du er nysgerrig og bidrager til at udvikle nye samarbejdsformer
- Du inspirerer, motiverer og inkluderer personalet i processen og styrker følgeskab til udvikling og forandring
- Du har stor interesse i at skabe strukturer, der fremmer arbejdet med at løfte og udvikle børn
- Du læser samspillet mellem mennesker og forudser en situations udvikling
- Du er team-orienteret, tager andre med på råd, er forudsigelig og nem at samarbejde med
- Du er nytænkende, nysgerrig og bliver aktiv, når du oplever behov for at udvikle praksis
- Du er kommunikativt stærk og formulerer dig med blik for modtageren
- I din ledelsesgerning står du altid på børneperspektivet
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med ledelse og særligt med ledelse indenfor dagtilbud
Vi tager godt imod dig og sikrer, at du kommer godt ombord i kommunens og dagtilbudsområdets praksis. Gennem dit opstartsforløb får du skabt gode relationer til vigtige samarbejdspartnere, herunder stabsfunktioner som HR. I dagtilbud har vi et meget brugbart administrativt årshjul, som er en god støtte i en travl hverdag.
Har du ikke allerede en lederuddannelse, så tilbyder vi dig den, og vi har generelt fokus på løbende efteruddannelse. Lige nu er vi midt i at styrke dagtilbudsområdets kompetencer indenfor Tryghedscirklen, NEST, CO-teaching og børnefællesskaber samt fysiske læringsmiljøer.
Interesseret? Send sms til dagtilbudschef Maja på tlf. 21 16 7115, så giver Maja dig et ring og fortæller dig mere om jobbet. Du kan også kontakte de pædagogiske ledere i klyngen Tina Andersen 21 70 99 93 eller Bettina Stillits 26 79 03 88 og du er mere end velkommen til at komme på besøg i klyngen.
Læs mere om dagtilbud i Høje-Taastrup kommune her
Læs mere om Børnehuset Rundageren her og læs om Læringshusets dagtilbud her
Yderligere oplysninger
De to dagtilbud Rundageren og Læringshuset åbnede for godt 2 år siden. De er begge integrerede og sammen rummer de ca. 50 personaler og 200 børn.
Ansøgningsfrist den 3. december
Vi er nysgerrige på at høre, hvad der motiverer dig til at søge jobbet, og hvad du særligt kan bidrage med.
Første samtale den 7. december kl. 8,30 – 12.30
Anden samtale den 18. december kl. 11.30 – 16.30.
I forbindelse med anden samtale gennemføres en personlighedstest.
Jobbet er med ansættelse pr. 1. februar.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der referencer samt børne- og straffeattest.
Vi glæder os til at få dig med om bord 😊
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Solrød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Skolevej 1, 2680 Solrød Strand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943195